, ,

Clos du Garde Gigondas AOC 2016 Domaine Les Semelles de Vent rødvin


I forhold til Vacqueyras er Gigondas lidt køligere og giver lidt mere elegante vine, der er fastere og mere frugt- end krydderi-drevne. Fast, muskuløs, smukt krydret og saftigt frugtagtig. Smuk intensitet og stort lagringspotentiale.

Druesort: Grenache 75% Syrah 25%
Alkohol: 14,5%
Indhold: 0,75l
Drikkes bedst: Nu-2035
Drikketemperatur: u14-16C
Dyrkningsmetode: uBæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: *****

199.00 DKK

I den fremragende 2016-årgang har lavt udbytte og lav-interventionistisk vinmageri givet en dårende dejlig Gigondas fra marken Clos du Garde. Duften er intens, elegant og frugtdreven, med toner af mørke bær og strejf af eksotisk krydderi og middelhavskrat. Smagen er intens, koncentreret, fast og muskuløs, med god, saftig friskhed og en lang eftersmag. Spås et langt liv og spektakulær udvikling på flaske.

Vine fra det sydlige Rhône har i årtier hørt til blandt danskernes absolutte yndlingsvine. Den varme, runde, frugtagtige og krydrede karakter, vinene får i det milde, solrige klima, har en særlig tiltrækningskraft for os solfattige danskere; vi kunne kalde det sol på flaske. Det er dog helt sikkert også en faktor, at vinene går så godt med en stor del af danskernes daglige mad, og det særligt i de mørke måneder. Her er så vinen til den daglige danske mad, som f.eks. frikadeller, krebinetter (også kendt som karbonader – vi er vel alle jyder for Vorherre), hakkebøffer, spaghetti med kødsauce, svinemørbrad, jægergryde osv. Den gode friskhed, som supplerer den runde karakter godt, er velgørende i mødet med alt det griseri. Her er vi dog oppe i en klasse, der også gør vinen særdeles velegnet til det finere og mere festlige køkken. Naturligvis mindst lige så velegnet til den dejlige sydfranske mad, f.eks. lammekølle, daube de boeuf, cassoulet. Her er din indgangsbillet til Sydfrankrig.

Den sydlige Rhônedal er selvfølgeligt domineret af den store flod, som gennem millioner af år har deponeret sand, grus og rullesten langs sit skiftende løb. Her dufter krydret og godt af rosmarin, timian, lavendel og helichrysium, der er blandt de urter, der giver det franske middelhavskrat, maqui’en, sin karakteristiske duft. Solen har magten her, og den funkler stærkt og godt, men dens indflydelse mildnes af de hyppige briser, der sommetider bliver til kraftig blæst. Der er fantastiske betingelser for at dyrke vin her, og der kommer da også mange fremragende og verdensberømte vine fra området. Der er også en vidunderlig, solmættet madkultur her, med fokus på grøntsager, krydderurter, hvidløg, olivenolie og lam. Vindyrkning har lange aner her, hvor bl.a. romerske legionærer fik landbrugsjord foræret når de gik på pension.
Vi har været så heldige at få fingrene i dette lille domaine i det sydlige Rhône. Galon-familien har dyrket vin her i 6 generationer, men meldte sig først i 2009 ud af kooperativet for at komme egen vin på flaske. Galon’erne har marker i området, der omfatter appellationerne Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf du Pape. Markerne dyrkes bæredygtigt, tilnærmet økologisk, men uden certifikation, vinstokkene er 40 år og opefter gamle, og fremstillingsmetoderne er traditionelle, med gæring på betontanke og lagring på gamle egetræsfade. Det kommer der super-stedstypiske, skønne, frugtagtige, krydrede og intense vine ud af. Semelles de Vent betyder “Såler af Vind”, og det henviser til ejerne Yu Yen og Christophe Galons store rejselyst og interesse for fremmede kulturer. Det er også noget, som afspejler sig i Christophes smukke, farverige, sensuelle malerier på siden af etiketterne.

Varenummer (SKU): F-SdV-004 Kategorier: , , Tags: , , , , , ,

Specifikationer

Høst: Manuel
Gæring: Beton i 14 dage
Lagring: Gamle træfade i 14 måneder
Sulfitter tilsat: En smule lige før flaskning
Lukkemetode: Korkprop

 

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Clos du Garde Gigondas AOC 2016 Domaine Les Semelles de Vent rødvin”

There are no reviews yet.