, , , ,

Zehetnerin Riesling Kremstal DAC 2017 Mantlerhof hvidvin


Saftig, blød og lækker Riesling hvidvin fra Mantlerhof i Østrigs Kremstal-område. Zehetnerin dufter af fersken og mineral, og oprindelsen i löss-jordbund gør, at den smyger sig blødt om ganen. Et dejligt elegant bud på Kremstal-Riesling.

Druesort: Riesling 100%
Alkohol: 13%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2030
Drikketemperatur: 10-12C
Dyrkningsmetode: Økologisk
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: ***

125.00 DKK

Riesling er en vidunderlig druesort, der er god til at tage karakter fra dens voksested. I Kremstals centrale del omkring Gedersdorf, som Zehetnerin kommer fra, modner Riesling jævnt og godt, og lössjordbunden giver meget mineralsk karakter. Resultatet er her en Riesling, der dufter indtagende af fersken, tør mineral og blomster, og som er temmeligt blød (for en Riesling) i smagen, der er elegant, ren og frisk. Sådan smager Riesling fra Gedersdorf!

Zehetnerin er et navn, der er afledt af det middelalderlige tyske ord for den leje, bønder betalte til jordejerne. Her er ordet blevet til hunkøn, og kan derfor nærmest oversættes til “hende, der skaffer os muligheden for at betale vores leje”. Det henviser til kvaliteten af de druer og den vin, man har fået fra denne mark gennem tiderne. Den saftige, bløde mineralske stil gør Zehetnerin velegnet til megen mad, og den ville f.eks. være glimrende til charcuteri, retter med ferskvandsfisk eller grønne salater. Elsker du elegante hvidvine med stor mineralitet, men synes du de en gang imellem kan være lidt syrlige, så prøv den her.

Kremstal er et smukt, bølgende, bakket vinlandskab langs med Donaus bred vest for Wien i Østrig. Jordbunden i Kremstal er meget afvekslende, men Mantlerhofs vinmarker ligge alle i omegnen af landsbyen Gedersdorf, hvor jordbunden består af tykke lag af jordarten löss. Löss består af partikler, som gletschere oprindeligt har slidt af under en af istiderne, og som efter gletschernes tilbagetrækning er blevet ført med vinden. Den lille kornstørrelse betyder, at lössen hurtigt bliver pakket fast sammen, og der kan derfor skæres i den ret nemt. Vinmarkerne omkring Gedersdorf består af den årsag for det meste af terrasser, der er skåret ud i lössen i gammel tid, og brugt til vinmarker lige siden. Det meste löss i Gedersdorf er meget næringsfattig, men til gengæld fuld af mineraler, med en sammensætning på 60-70% kvarts, 10-20% feldspat (glimmer) og 10-30% kalk. Hvidvinssorterne Grüner Veltliner og Riesling dominerer her, men det milde og stabile sommervejr giver også mulighed for dyrkning af mange andre sorter.

Familien Mantler har levet i Kremstal siden i hvert fald 1365, og overtog det, der i dag hedder Mantlerhof, i ca. 1800. Lige siden 1365 har familien Mantlers liv drejet sig om vindyrkning, og det er da også en familievirksomhed den dag i dag. Mantlerhof har ejerskab i Gedersdorfs bedste vinmarker og dyrker dem økologisk. Vinmageriet hos Mantlerhof er meget simpelt for i videst muligt omfang at bevare aftrykket af voksestedet i vinene. Vinene gæres på ståltank og kommes derefter på flaske, hvor de udvikler sig over tid. Löss-jordbunden giver karakteristiske vine, der er meget rige på mineralske aromaer, bløde og koncentrerede. Denne karakter går igennem alle Mantlerhofs vine, som er fremragende eksempler på netop Gedersdorfs egenart. Fordi vinene er så simpelt fremstillede, og fordi Mantlerhof er tilbageholdende med brug af sulfitter, fremstår vinene meget naturlige, usminkede og velskabte. Mantlerhofs vine lagrer særdeles godt og udvikler sig positivt på flaske.

Varenummer (SKU): A-MAN-001 Kategorier: , , , , Tags: , , , ,

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller på rustfri ståltank i 4-6 uger
Lagring: På flaske
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Skruelåg

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Zehetnerin Riesling Kremstal DAC 2017 Mantlerhof hvidvin”

There are no reviews yet.