Zibbo Cannonau di Sardegna 2017 Cantina Marco Canneddu rødvin

Cannonau-sorten er i alt væsentligt den samme som franske Grenache, spanske Garnacha, men her inde midt på øen, oppe i højderne i den forvitrede granitjord, opfører den sig temmeligt anderledes. Pga. de kølige højder og den voldsomme lysindstråling får den højere syre og tykkere skind, og det giver friskere vine med større farve og garvesyre. Zibbo er Canneddus “store” rødvin fra marker 600 m.o.h., og fra gamle stokke, der yder koncentrerede druer. Stor duft af blomme, krydring, kød, middelhavsbuskads og mineral. Smagen er også stor, fyldig, intens, og den gennemgående friskhed og koncentration gør, at den bærer sine 15,5% med lethed.

Zibbo er næppe rødvin for de sarte, og da heller ikke for sarte madretter. Den mørke, lidt barske fremtoning fordrer robusthed, både hos drikkeren og maden. Så match den op mod kraftige, mørke kødretter eller faste lagrede oste. Sardinien er rig på begge dele, og særligt hvis du kunne få fat på noget vellagret sardisk Pecorino-ost ville du nok blive glad for matchet. Ellers er der jo masser af andre retter fra hele verden, der kan byde op til dans. Gullasch kunne f.eks. være et godt bud, eller dansk julemad. Uanset hvad, så vil du blive hensat til en barsk, øde bjergside midt på Sardinien.

Inde midt på Sardinien ligger et barskt, bjergrigt, øde granitlandskab, som kaldes for Barbagia, forvansket efter romerske Ciceros nedsættende betegnelse “Barbaria”. Herinde, hvor ingen erobrer nogensinde har fået fodfæste (måske derfor Ciceros nedladenhed?), og hvor sardisk har overlevet som et talt sprog, laver man i området omkring byer såsom Oliena, Orgosolo og Mamoiada de bedste Cannonau-vine på Sardinien. Særligt Mamoiada skal fremhæves som Cannonaus “Grand Cru”-område på øen. Her er højden på 600-900 m.o.h., den kraftige solindstråling og den fattige, forvitrede granitjord hovedingredienserne i stærke, karakteristiske, personlighedsfulde vine, der oser af stedsans. Det er vine, der går fantastisk til den rustikke, lokale mad, præget af pattegris, lam, vilde krydderurter og nogle af de smagsrigeste, vildeste oste i universet.
I Mamoiada har Canneddu-familien igennem generationer dyrket vin på højtliggende, fattige granitjorde. Indtil for ret nyligt blev druerne for det meste solgt eller leveret til det lokale kooperativ, men en andel blev beholdt til hjemmefremstilling af vin, som Marcos farmand Tonino solgte til kunder i sin bar i Nuoro og til venner. I 2015 besluttede familien at kaste sig fuldtids ind i vinfremstilling, og har siden da stoppet alle andre aktiviteter. Selv datteren, der var højt betalt jurist i Rom, er kommet hjem og er nu del af familievirksomheden. Markerne dyrkes økologisk, der pløjes med okser, der sprøjtes uhyre lidt og kun med kobbersulfat. Vinene fremstilles så simpelt som muligt, med gæring med den naturligt forekommende gær og lagring for nogle vine på store, gamle træfade. Der benyttes ingen tilsætningsstoffer i vinene, undtagen en lillebitte smule sulfit lige inden den voldsomt iltende proces, som flaskepåfyldning er. Canneddu er endnu en meget ny og lille producent, men vi spår dem kultstatus i løbet af få år.