, ,

Villa Bucci Rosso Piceno DOC 2013 Bucci rødvin


Fra Buccis ældste marker kommer den røde Villa Bucci. Mørk, saftig frugt dominerer duften, med strøg af læder, krydderi og velhængt kød. I munden fortsætter saftigheden, med fast krop, intensitet og smuk balance. Ædel madvin.

Druesort: Montepulciano 70% Sangiovese 30%
Alkohol: 13%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2030
Drikketemperatur: 16-18C
Dyrkningsmetode: Bæredygtigt
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: ****

285.00 DKK

Vi synes ærligt talt, at Rosso Piceno ofte kan være en lidt flad fornemmelse. Det har sikkert noget at gøre med høje udbytter og skæve høsttidspunkter at gøre. Nogle er også overgjorte, med alt for høj alkohol, alt for høj ekstraktion og alt for meget smag af nye træfade. Vi synes derfor, at Bucci’erne er slået ind på den rette vej når de bevidst satser på, at deres top-rødvin skal være en intens vin i balance og uden for meget “make up”. Duften er intens, domineret af saftige mørke bær og frugter, og gøres ædel af toner af godt læder, krydderi og den let søde fornemmelse af velhængt oksekød. Smagen har fast krop, intensitet og en skøn balance mellem den runde, mørke frugt og flot doseret syre og garvesyre.

Den røde Villa Bucci laves på Bucci’ernes bedste druer fra de ældste marker, og fremstilles kun når kvaliteten er god nok. Når man benytter størstedelen Montepulciano, så bliver udtrykket i vinen mørkere, rundere og blødere (hvis man vel at mærke har styr på markabejdet og høsttidspunktet). Med sin størrelse og intensitet er der helt klart tale om en madvin, og nok helst mad i den kraftigere ende af skalaen. Drik derfor gerne til mørke kødretter som ragout’er eller grillet okse. Kraftige pastaretter med kød- eller svampesauce vil heller ikke gå galt. Leder du efter stor rødvin med god friskhed, men uden aggressiv syre eller garvesyre, så har du fundet den her.

I de smukke, afvekslende, grønne bakker nær Ancona i Marche-regionen vokser der meget vin. Fra gammel tid har meget af den vin været af sorterne Verdicchio, Sangiovese og Montepulciano. Verdicchio er lokal, mens Sangiovese kommer fra Toscana (måske Calabria) og Montepulciano fra Abruzzo. Alle gode tegn på, at Marche fra gammel tid har været en korsvej, hvor mange handelsruter og folkeslag har mødt hinanden, til gensidig berigelse. Det har givet en smuk kultur, med skønne byer på bakketoppe og ude ved kysten, skønne, menneskevenlige vine og et fantastisk, grønt og fiskerigt køkken.

Familien Bucci har boet i Marche så længe nogen kan huske. De har også en lang tradition for vinfremstilling. Da moderne vinfremstilling for alvor begyndte at holde sit indtog i Marche-regionen i 1970’erne besluttede Bucci’erne at begynde at fremstille vin med stor respekt for jorden og de gamle dyrkningsmetoder. Inden længe hyrede de en af det vinøse Italiens virkelige foregangsmænd, Giorgio Grai, som konsulent, og sammen har de udviklet huset Bucci til at være absolut førende i Marche. Grai, som nu er virkeligt gammel, er fortsat konsulent, og dermed levende vidne om familiens konstante fokus gennem tiden. Huset Buccis filosofi er bæredygtig dyrkning af vinmarker og meget lidt manipulation i vinkælderen. En del af Bucci’ernes filosofi giver sig udslag i, at de finder små lommer med ældgamle vinmarker og ældgamle kloner af druesorter, og udvælger de bedste druer herfra til deres topvine. Nogle taler ligefrem om en form for vinmarks-arkæologi. Det giver en enestående høj gennemsnitlig kvalitet på husets vine, og topvinene er i absolut verdensklasse.

Varenummer (SKU): I-BUC-004 Kategorier: , , Tags: , , , , , ,

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller i store trækar i 14 dage
Lagring: 12 måneder på store gamle træfade, 6 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: En lille smule under fremstilling og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Villa Bucci Rosso Piceno DOC 2013 Bucci rødvin”

There are no reviews yet.