, , , ,

Più Vite Cirò Rosso Classico Superiore Riserva DOC 2013 Sergio Arcuri rødvin


Più Vite laves på ejendommens ældste vinstokke. Voldsomt kompleks, ædel duft med blomme, krydderi, grillet krydderurt, læder, bark, mineral og blomst. Kraftig smag med blød frugt, fantastisk garvesyre og uendelig, kompleks eftersmag. Wow.

Druesort: Gaglioppo 100%
Alkohol: 14,5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2035
Drikketemperatur: 14-18C
Dyrkningsmetode: Økologisk
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: *****

235.00 DKK

Navnet Più Vite (“flere liv”) hentyder til, at denne vin er lavet på druer fra Arcuri-familiens ældste vinstokke, som blev plantet i vinmarken Piciara i 1948. De krogede, gamle, buskformede vinstokke giver små mængder af fremragende druer. Dem forvandler Sergio nænsomt til decideret stor vin, ganske simpelt ved at gære og lagre vinen i fire år på betontanke og derefter et år på flaske. Voldsomt kompleks, ædel duft med blomme, krydderi, grillet krydderurt, læder, bark, mineral og blomst. Kraftig smag med blød frugt, fantastisk garvesyre og uendeligt lang og meget kompleks eftersmag. Man tænker næppe på Cirò som et område, der producerer klassisk stor vin, men her er den altså.

I Cirò er sorten Gaglioppo konge. Det er i grunden en underlig sort, stærkt tilpasset som den er til det varme og tørre klima i området. Som med så mange andre af Italiens store rødvinssorter yder den ikke så meget farve, men kan til gengæld byde på stor krop og voldsom garvesyre. I modsætning til visse andre giver den dog ikke så meget syre, med den naturlige undtagelse af druer, der plukkes tidligt til rosé. Der ligger en fare i Gaglioppos tendens til voldsom statur og garvesyre, for hvis frugten og fylden ikke følger med, så ender man med et hult og rungende, tørt, bittert og uinteressant resultat. Gaglioppo kræver derfor omhyggelig pleje i marken. Her træder Sergio Arcuri så ind på scenen med sin nærmest fanatisk omhyggelige pleje af markerne. Hans resultat er sunde druer i balance, og derfor bliver hans vine så gode. Più er en kraftig vin, der bør sættes til kraftig mad. Calabreserne drikker den selv til kraftigt chilikrydret mad, for de elsker hvordan garvesyren i kombination med chiliens styrke får det hele til at summe. Det kan virkeligt anbefales, men er man knapt så masochistisk anlagt kan det anbefales at prøve den til mørke gryderetter, mørkt kød i det hele taget, og gerne til vildt, som Più Vites efterårstoner spiller godt sammen med. Vinen til den, der kan lide at blive overrasket af virkeligt stor vin fra en helt uventet kant.

Byerne Cirò og Cirò Marina ligger på Calabrias kyst mod Det Joniske Hav. I det i forvejen varme klima ligger de i en lille lomme med ekstra meget sollys og endnu tørrere vejr end resten af Calabria. Området har været beboet i årtusinder, og var blandt andet højt værdsat af de græske kolonisatorer fra ca. år 800 f.v.t. De gamle grækere producerede her en vin kaldet Krimissa, som var højt værdsat, og som blev brugt til at hædre de sportsfolk, der vendte sejrrigt hjem fra de olympiske lege. Dette er på mange måder et barskt land. Vejret er tørt og varmt. Solen bager for det meste ned. Jordbunden er for det meste en kalkholdig ler, som ikke er voldsomt frugtbar. Bevoksningen er sparsom og tør. Måske er det netop derfor, at mad- og drikkevarerne herfra har så stor personlighed og kraftig smag? Det er i hvert fald et faktum, at herfra kommer nogle af Italiens mest smagsintense produkter og madretter. Der er udpræget brug af chili i maden her, og vinene slås i deres krydrethed og fylde med chilien om førsterangen.

Den lidet talende, men intense Sergio Arcuri ejer ca. 3,5 hektar vinmark fordelt rundt i Cirò-området. Vinmarkerne er overvejende beplantet med gamle vinstokke, der dyrkes ad alberello, altså som små, enkeltstående buske. Markerne befinder sig på de tre hovedtyper af jordbund i området, nemlig lys, kalkholdig lerjord inde i landet, rødlig, jern- og kalkholdig lerjord på et lavt plateau og lys, finkornet sandjord lige ved stranden. Sergio dyrker kun én sort, Gaglioppo. For at få så rene vine som muligt, der udtrykker stedets og sortens egenart maksimalt, foregår alt markarbejdet manuelt, og der benyttes ingen eller få midler i markerne. Ved behov benyttes der udelukkende svovl og kobbersulfat. Nogle år er der slet intet behov for midler i markerne, men i de år hvor behovet opstår, spredes de i tør form og manuelt, og ikke mere end 2-3 gange. Dyrkningen er i grunden biodynamisk, men er ikke certificeret som sådan. Til gengæld er dyrkningen certificeret økologisk. I realiteten er Sergios metoder så naturlige og lidet indgribende, at han er gået forbi økologi og biodynamik. Vinene laves kun på ståltanke, og der benyttes ingen kulturgær eller tilsætningsstoffer ud over en lillebitte smule sulfit ved flaskning. Sergios vine er i grunden ultrasimple, de er blot resultatet af sunde druer, der har undergået en simpel gæring og lagring. Måske det derfor skal ses som lidt af et mirakel hvor gode, karakteristiske og ædelt komplekse, de er, men på den anden side, storhed kommer vel aldrig ud af fiksfakserier og manipulation.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller i betontank i 30 dage
Lagring: 48 måneder på betontank, 12 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Più Vite Cirò Rosso Classico Superiore Riserva DOC 2013 Sergio Arcuri rødvin”

There are no reviews yet.