, ,

Violino Nero d’Avola Vittoria DOC 2016 Paolo Calì rødvin


Her er en lys og lækker Nero d’Avola fra Paolo Calìs lyse jorde. Charmerende, saftig vin, mørke kirsebær, eksotisk krydderi, middelhavskrat og mineral. Lang, duftende og let krydret. Alt andet end en sort afgrund af unødig ekstraktion.

Druesort: Nero d’Avola 100%
Alkohol: 13%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2024
Drikketemperatur: 12-16C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: *****
Stor-vin-faktor: ****

175.00 kr.

Paolo Calì kan lide at opkalde sine vine efter musik. Det giver en masse mening, for hans vine er virkeligt “musikalske”, i den forstand, at de “lytter efter” det område, de vokser i, og gengiver det trofast, men også fordi de er så charmerende, letløbende, man kunne forfalde til at kalde dem “rytmiske”. “Violinen” er lavet på ren Nero d’Avola, men hvor gængs Nero d’Avola kan være endog særdeles kraftig, alkoholrig, mørk og tung at danse med, giver jorden her en fantastisk lækker, saftig vin, med duft af mørke kirsebær, eksotisk krydderi, middelhavskrat og mineral. Middelfyldig, saftig, med en intensitet, som ikke kommer af tyngde, men af god saft. Lang, duftende og let krydret.

Paolo Calìs lyse sand- og kalkjord giver stor friskhed til denne dejlige vin, som ikke desto mindre har dybde og intensitet. Et glimrende eksempel på hvor bredt anvendelig Siciliens “nationalsort” er. Med sit frugtagtige, glade væsen kan den sagtens benyttes til det berømte glas i utide (hvornår er det nogensinde “utide” for vin?), men er mindst lige så glad for at blive sat til mad. God til Siciliens mørkere, ovnbagte eller friterede grøntsagsretter, evt. mørkere fiskeretter, og så helt over til både lyst og mørkt kød, også vore ydmyge danske hverdagsklassikere. Er f.eks. en rigtigt god frikadelleskubber. Duften alene vil hensætte dig til varmere himmelstrøg.

Det sydøstlige hjørne af Sicilien ligger faktisk på en skive af den afrikanske kontinentalplade. Området er varmt, blødt bakket og smukt, i den dejligste middelhavsstil. Der har været dyrket afgrøder i området i årtusinder, og med ankomsten af de gamle grækere ca. 800 før vor tidsregning oplevede området en enorm opblomstring, som kan bevidnes den dag i dag, f.eks. ved at besøge de græske templer ved Agrigento. Siden da har vin og oliven været hovedafgrøderne i området, med hvede og citrusfrugter som vigtige tilskud. Områdets jord er for det meste brunlig, leret alluvial-jord, men enkelte steder er der indslag af hævet havbund, der giver sandjord med betydelige andele kalkfossiler. Her, på denne velsignede plet på jord, leves livet forlæns, afslappet og glad, og det kan også mærkes på vinene.
Paolo Calì er apoteker i Vittoria, men er ud af en gammel, lokal familie, der altid har dyrket jorden og lavet vin på stedet. Hans 15 hektar vinmark er plantet på den bedste del af familiens jorder, nemlig den del, der udgøres af millioner af år gamle sandklitter med masser af kalkfossiler. Sandet og fossilerne giver lys jord, der kaster meget lys tilbage og derfor er med til at holde markerne relativt kølige. Højden på ca. 200 m.o.h. og kølige nattevinde fra nærliggende højder køler yderligere ned. Dyrkningen af markerne er bæredygtig, det tørre klima betyder, at sprøjtning ofte er helt unødvendig, udbytterne holdes lave, og der høstes ved balanceret modenhed. Vinmageriet er bevidst simpelt og indrettet på så vidt muligt at bevare druematerialets oprindelige karakter, der benyttes kun den naturligt forekommende gær, og tilsætning af sulfitter holdes på et minimum. Resultatet er skønne, saftige, “kølige” og mineralske vine, med et stærkt udtryk fra voksestedet og fokus på maksimal drikkeglæde. For os er Paolo Calì den bedste producent af vinene fra Vittoria, og det i et ellers stærkt felt af virkeligt fremragende producenter. Det er der også andre, der mener, f.eks. illustreret ved det hav af priser, medaljer og hædersbevisninger, Paolos vine henter hvert år.

Varenummer (SKU): I-CAL-005 Kategorier: , , Tags: , , , , ,

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller på rustfri ståltank i 15-20 dage
Lagring: Rustfri ståltank i 24 måneder
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige før flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Violino Nero d’Avola Vittoria DOC 2016 Paolo Calì rødvin”

There are no reviews yet.