, ,

Sant’Andrea Colli Tortonesi Barbera DOC 2016 Vigne Marina Coppi


Marina Coppis friske, unge Barbera fra Colli Tortonesi. Her forenes Barberas lækre, bæragtige saftighed med områdets typiske fylde i en vin, der smager efter meget mere.

Druesort: Barbera 90% Croatina 10%
Alkohol: 13,5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2018-2022
Drikketemperatur: 14-16C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: **

109.00 kr.

Marina Coppis “begyndervin” er lavet på 90% Barbera, med 10% Croatina, der giver fylde og mørk frugtagtighed. Vinen er bevidst lavet i en frisk, saftig stil, men Colli Tortonesis lerede jordbund fornægter sig ikke, og tilføjer fylde og en smule garvesyre. Sant’Andrea dufter dejligt af kirsebær og skovjordbær og smager saftigt, friskt og rundt.

Sant’Andrea er opkaldt efter en kirke nær en af Marina Coppis marker. Den friske vin kan med fordel serveres let afkølet og smager fortrinligt til charcuteri, pastaretter og ikke for kraftige kødretter. Går du og sukker efter en saftig, frisk rødvin, med rundhed og bællefaktor, men alligevel med rygrad nok til at slås med maden, skal du ikke lede længere.

Colli Tortonesi er et landskab med store, smukt svungne bakker i det sydøstlige Piemonte. Det var indtil for ikke så længe siden et ret overset område, men efter genkomsten af Timorasso-sorten er områdets øvrige vine også trådt ud i rampelyset. Den lerede jordbund med indslag af sand og kalk, parret med det tørre, kontinentale klima, giver saft, kraft og et nærmest saltet aspekt til vinene, som typisk er velegnede til lagring. Marina Coppis ejendom ligger midt i de skønne bakker, og er omgivet af en slags naturligt amfiteater af egne vinmarker.

Legenden Fausto Coppi, for mange den største cykelrytter nogensinde, kom fra Colli Tortonesi, og var passioneret forelsket i sin hjemegn. Med en del af de indtægter, hans formidable karriere bragte ham, opkøbte han bl.a. vinmarker, som datteren Marina, og nu også hendes børn, viderefører med passion og dygtighed. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Huset fremstiller rene, koncentrerede men friske vine, der udtrykkker stedet og druesorterne maksimalt.

Varenummer (SKU): I-VMC-003 Kategorier: , , Tags: , , , , , ,

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller i temperaturstyret rustfri ståltank i 10 dage
Lagring: 10 måneder på ståltank, 8 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: Ja, før gæring og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Sant’Andrea Colli Tortonesi Barbera DOC 2016 Vigne Marina Coppi”

There are no reviews yet.