, , ,

Puglia Rosso Volere Volare 2019 Magnum fra Pietraventosa – 3 flasker


Puglia Rosso Volere Volare 2019 Magnum fra Pietraventosa – 3 flasker

747.00 kr.

Pietraventosas ejer, den dynamiske og entusiastiske Marianna Annio, startede virksomheden i 2006 sammen med sin mand Raffaele, der praktisk nok lever af at bygge gæringstanke og andet udstyr til vinproducenter. Udgangspunktet er ca. 4,5 ha. ret ny vinmark + 1 ha. mark med gamle vinstokke dyrket “ad alberello”, som små træer. Størstedelen af markerne er beplantet med Primitivo, med indslag af Aglianico og Malvasia Bianca. Jordbunden og højden over havet giver en gennemgående friskhed og struktur til vinene, som Marianna søger at bevare i videst muligt omfang, bl.a. ved ikke at høste (for) sent, og ved nænsom behandling i kælderen. Vinene bliver derfor elegante, smidige og lagringsdygtige i et omfang, som man sjældent forestiller sig er muligt fra det varme Puglia.

Volere Volare er 100% økologisk dyrket Primitivo, gæret og lagret på ståltank inden flaskning. Primitivo fra Gioia del Colle udmærker sig ved mere friskhed og struktur end Primitivo fra lavereliggende områder. I Volere Volare (“at ville flyve”), som er Pietraventosas “begynder-Primitivo”, giver det sig udslag i en voldsomt saftig duft af mørke bær, blomst og krydderi, som følges smukt op af en levende, saftig og frisk smag. Den tid, der er gået fra 2019 og til nu har rundet vinen smukt af, så den ungdommelige stramhed er blødt lidt op, uden på nogen måde at gå på kompromis med den essentielle friskhed. Ja, det her er Primitivo, men den er altså utroligt nem at drikke. Kolossalt meget vin for pengene. Er du træt af tung, træt, rosinagtig Primitivo, og leder du efter en frisk og lækker udgave? Så søg ikke længere, du har fundet den.

Primitivo er uden tvivl en af danskernes foretrukne druesorter, fordi den kan kombinere stor frugtagtighed, stor fylde og en fornemmelse af sydens sol og varme med stor tilgængelighed, både prismæssigt og drikbarhedsmæssigt. Den store popularitet har dog også medført, at mange Primitivo’er på det danske marked er af relativt lav kvalitet, trætte, småsødlige og rosinagtige. Volere Volare giver dig troen tilbage på, at det kan lade sig gøre at kombinere høj kvalitet med stor drikbarhed og en anstændig pris. Volere Volare er ikke nogen bly viol, og går derfor glimrende til smagsrig mad, hvad enten det er fra grillen, stegepanden eller ovnen. Bredt anvendelig til pasta med smagsrige saucer, retter med kød, fra det lyse til det mørke, og mange oste, dog ikke blåskimmel. Perfekt til den danske julemad, særligt hvis man vil have noget vin, der harmonerer med julekrydringen og frugtaromaerne, men samtidigt vil have friskhed og saftighed til at skære igennem fedmen, sødmen og alle proteinerne.

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Puglia Rosso Volere Volare 2019 Magnum fra Pietraventosa – 3 flasker”

There are no reviews yet.