, ,

Fattoria del Pino – Rosso di Montalcino DOC 2017 – 12 flasker


12 flasker Fattoria del Pino – Rosso di Montalcino DOC 2017.

2,388.00 kr.

Rosso di Montalcino 2017, Fattoria del Pino
Jessica Pellegrini stiftede Fattoria del Pino i 2000. Grundlaget er 5 ha. vinmark på den berømte Montosoli-høj umiddelbart nordvest for selve Montalcino by, en høj, som gennem tiderne har været anerkendt for den skyhøje kvalitet af vinene derfra. Jordbunden består af sand- og kalkfyldt lerjord med indslag af den i Toscana berømte Galestro-sandsten. Marken dyrkes og høstes ved håndkraft, og metoderne er økologiske, selvom det omfattende papirarbejde har afskrækket Jessica fra at søge om certificering. Jessica går højt op i, at druerne dyrkes og forarbejdes så naturligt som muligt, og er meget opsat på at udtrykke det særlige steds specifikke egenart. Der gæres derfor med det naturligt forekommende gær, og alle vine lagres på store, gamle egetræsfade. Jessica dyrker kun Sangiovese (Brunello), for hun mener, at netop denne sort maximalt udtrykker stedet og den lokale tradition. Gæringen af samtlige vine foregår med den traditionelt ret lange udblødning med skallerne i ca. 20 til ca. 25 dage, uden alt for megen rumsteren for at opnå højere ekstraktion. Hviletiderne på de gamle fade er fra ca. 4 måneder for den enkleste vin (ikke hjemtaget) til de foreskrevne 36 måneder for Brunello’en. Der benyttes ikke alskens tilsætningsstoffer, blot en smule sulfit i forbindelse med flaskningen.
I den lune 2017-årgang har denne tilgang betydet en rigtigt lækker, frugtagtig sag med stor drikbarhed. Duften er intens af rund, moden kirsebærfrugt med strejf af blomst og mineralitet, der nu med lidt tid på flaske har fået følgeskab af lidt høstløv og godt læder, og smagen følger smukt op med en smidig, saftig, rund frugt balanceret med tilpas syre og garvesyre. Smager virkeligt godt nu, men vil holde længe og udvikle sig til noget endnu bedre med god tid på flaske. En klassisk Rosso di Montalcino af den store, ambitiøse slags.

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Fattoria del Pino – Rosso di Montalcino DOC 2017 – 12 flasker”

There are no reviews yet.