, ,

Barolo 2017 – Matteo Ascheri – 12 flasker

Availability:

Ikke på lager


12 flasker Barolo 2017 – Matteo Ascheri

3,588.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Barolo 2017, Matteo Ascheri
Huset Giacomo Ascheri blev grundlagt i 1880 og drives nu videre i fjerde generation. Beliggenheden i Bra skyldes, at Bra var (og er) et transportknudepunkt for hele området, og har muliggjort ejerskab i vinmarker i både Barolo-distriktet, i Roero-distriktet og omkring selve Bra. Det giver Ascheri adgang til at udtrykke hele områdets diversitet i vin. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Husets stil er særdeles traditionel, med udbredt brug af store, gamle egetræsfade til lagring af de store vine. Resultatet er rene, klare, store vine med et markant aftryk af områdets egenart. Ascheri er på forunderlig vis en velbevaret hemmelighed, på trods af konsistent meget høje scores fra vinjournalister og guides. Husets nuværende leder, Matteo Ascheri, nyder sågar så megen respekt blandt sine vinmagerkollegaer, at han er blevet valgt til præsident for konsortiet der styrer denominationerne Barolo, Barbaresco, Alba, Langhe og Dogliani.
Den traditionelle måde at lave Barolo på var at blande druer fra forskellige steder i distriktet, så man fik en balanceret vin, der udtrykte særpræget fra det overordnede distrikt snarere end fra en enkelt mark. På denne måde kunne man udfylde hele det spektrum, som Barolo er i stand til at udtrykke. Ascheris “normale” Barolo er lavet ud fra denne indstilling, og nyder godt af, at huset ejer marker i både den vestlige, “lette” del af distriktet og den østlige, “kraftige” del. På den måde er Ascheri i fuld kontrol over kvaliteten og oprindelsen.
2017 var en relativt varm årgang, hvor Ascheri valgte ikke at fremstille sine enkeltmarks-Barolo’er, så de bedste druer indgik i hans “normale” Barolo. Hans Barolo 2017 udtrykker på smukkeste vis en traditionel Barolos kendetegn, parret med den lune årgangs bløde, frugtagtige karakter: Lys, smuk farve. Duften er klassisk, fyldig og intens, med indslag af mørke kirsebær, lakrids, læder og et strejf af eksotisk krydderi. Smagen er blød, fyldig, afrundet, frugtagtig, saftig og frisk, og årene på flaske har slebet den for Barolo typiske syre og garvesyre ned, så vi nu står med en letdrikkelig og indsmigrende, men stadig super-klassisk, Barolo. Kan sagtens ligge 10 år mere, men hvorfor skulle man dog det når den smager så godt nu? En ren fornøjelse.

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Barolo 2017 – Matteo Ascheri – 12 flasker”

There are no reviews yet.