Coste & Bricco er en selektion fra nogle særlige markstykker i Ascheris Sorano-mark i Serralunga d’Alba, og den produceres kun i de bedste år. I tillæg til de typiske kendetegn for Barolo fra Serralunga d’Alba, nemlig stor kraft og fylde, har Coste & Bricco stor elegance og smuk kompleksitet. I den fantastiske 2016-årgang har den opnået en stor, intens, sublimt elegant og ædel duft med røde bær, tørret blomst, lakrids, krydderier. læder, mineral, lakrids og antydningen af svampe. Kraftig og fyldig, men super-balanceret og elegant, smag med stor frugtfylde, vidunderligt frisk syre og masser af varm, perfekt moden garvesyre. Elegancen gør vinen drikkelig allerede nu, men med den sublime 2016-årgangs elegance og balance vil den næppe nå toppen før i slut-2020’erne, og vil utvivlsomt kunne holde mange år længere.
Ascheri ejer en stor del af Sorano-marken, som følger bakkens kontur og derved svinger fra sydøstvendt til sydvendt til sydvestvendt, og med en markant eksponering på toppen af bakken. Netop fra topppen af bakken (Bricco) og fra flankerne (Coste) udvælger Ascheri i de bedste år de bedste druer og fremstiller Coste & Bricco. Den særlige eksponering og højden giver druer med en særlig kombination af kraft og elegance, som giver vine, der ikke nødvendigvis er de allerkraftigste i Serralunga d’Alba, men som til gengæld overbeviser ved deres sublime elegance og kompleksitet. Drikkes gerne til mørke kødretter, gerne simreretter, og gerne med svampe. Fremragende til både fjer- og hårvildt. Dette er vinen til den kræsne, der leder efter Barolo i den absolutte topklasse.
Fra de smukke, vinklædte bakker i Barolo-distriktet kommer mange af verdens bedste vine. Den kalkholdige, men afvekslende jordbund og de mange forskellige eksponeringer i markerne, der svinger sig om bakkerne, giver grundlaget for fremstilling af store, lagringsdygtige vine med et utal af nuancer og individuelle forskelle. Meget groft kan det siges, at distriktets letteste og mest blomstrede vine kommer fra den vestlige del omkring byerne La Morra, Verduno og Novello, mens de kraftigste og mest krydrede vine kommer fra den østlige del omkring byerne Serralunga d’Alba og Monforte. Ascheri har ejerskab i nogle af de bedste marker i både Verduno, La Morra og Serralunga d’Alba, og er således enestående vel dækket ind for at kunne udtrykke distriktets diversitet.
Huset Giacomo Ascheri blev grundlagt i 1880 og drives nu videre i fjerde generation. Beliggenheden i Bra skyldes, at Bra var (og er) et transportknudepunkt for hele området, og har muliggjort ejerskab i vinmarker i både Barolo-distriktet, i Roero-distriktet og omkring selve Bra. Det giver Ascheri adgang til at udtrykke hele områdets diversitet i vin. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Husets stil er særdeles traditionel, med udbredt brug af store, gamle egetræsfade til lagring af de store vine. Resultatet er rene, klare, store vine med et markant aftryk af områdets egenart. Ascheri er på forunderlig vis en velbevaret hemmelighed, på trods af konsistent meget høje scores fra vinjournalister og guides. Husets nuværende leder, Matteo Ascheri, nyder sågar så megen respekt blandt sine vinmagerkollegaer, at han er blevet valgt til præsident for konsortiet der styrer denominationerne Barolo, Barbaresco, Alba, Langhe og Dogliani. Nu kan du også være med på hemmeligheden!
There are no reviews yet.