Nardò Rosso Danze Della Contessa 2017, Alessandro Bonsegna – 12 flasker

Bonsegna-familien har dyrket vin på egne marker i Nardò og omegn i generationer, men det var den nuværende ejer Alessandros far og onkel, der begyndte med egentlig vinfremstilling i 1950’erne. Indledningsvist var det meget til bulksalg og til salg på store dunke til de lokale, men efter at Alessandro har taget over har det billede ændret sig fuldstændigt. Nu satses der på at komme al vinen på flaske, og til det kræves der gennemgående høj kvalitet. Det er heldigvis nemt at styre for Alessandro, for han ejer samtlige marker selv, og det meste af tiden går med at passe dem. Markerne ligger nu et ganske særligt sted lige syd for selve Nardò by, få kilometer fra havet, og med en sænkning i klitterne, der gør, at den fugtmættede luft fra havet kommer ind hver morgen og afgiver sin væde til vinstokkene. Jorden har et lille, tyndt lag knaldende jernrød jord ovenpå hård, men hullet karstisk limsten, så der er ikke meget væde at hente fra jorden. Her dyrker Alessandro på bæredygtig vis sine forskellige druesorter, hvoriblandt er en særlig Negroamaro-undersort, som netop er opdaget i hans marker og nu sælges kommercielt til andre dyrkere. Den sort har kæmpestore blade, der er fremragende til at fange væden fra havdisen. Druer høstes ved balanceret modenhed, og ikke når de er overmodne. Vinmageriet er udpræget simpelt. Der gæres med den naturligt forekommende gær på cementtanke med temperaturkontrol, og for de allerfleste vines vedkommende lagres vinene også på disse. Resultatet er flotte, friske, saftige vine, der oser af deres oprindelse. Hvor svært kan det være? Det hører med, at Alessandro & co. endnu ikke selv helt har opdaget hvor gode deres vine er, så prispolitikken er vildt rimelig.

Danze della Contessa er fremstillet på Negroamaro. Negroamaro er, sammen med Primitivo, Salento-halvøens store druesort. Druens navn har en del fortolkninger, men den, der ligger lige for, er “sortbitter”. Negroamaro har da også vældigt meget farve som ung (som den dog mister ret hurtigt) og som ung et karakteristisk bittert-krydret strejf i eftersmagen. Hernede, på den italienske støvles hæl, får den varmekrævende sort rigeligt med sol og hede, så den kan modne ordentligt (næsten) hvert år. Derfor har Negroamaro før i tiden da også været flittigt brugt som bulkvin til blanding med mere nordlige og tynde vine. Men i de senere år er Negroamaro kommet til hæder og ære som den virkeligt gode, interessante sort, den vitterligt kan være. En af grundene er, at en række producenter er begyndt at fremstille saftige, friske og enormt drikbare vine af sorten, som kontrast til den overmodne, trætte, sødladne stil, der ellers har været normal. Fremmest blandt disse producenter er netop Alessandro Bonsegna.

Den oprindelige smagenote for Danze della Contessa lød sådan her: Dufter intenst af kirsebær, blommer, grafit, krydderi, høstløv og mineral. Smager saftigt, friskt, elegant og intenst, med en meget lang eftersmag, hvor en letkrydret-letbitter tone af grafit er både appetitvækkende og kompleks. Den slags saftigt-stramme vin, som Ole er helt vild med, men som for visse frembyder problemer med syreniveauet og den letbitre tone. Vi smagte den som skrevet i går, og kan rapportere, at tid på flaske har blødt voldsomt op på netop de karakteristika. Vinen fremstår nu med lys, Bourgogne-agtig farve, en smukt duft af lyse kirsebær, hindbær, jordbær, eksotisk krydderi og underskov, en rund, saftig og relativt slank smag med blød frugt og en letkrydret eftersmag. Det her er IKKE Pinot Noir, for den fremviser stolt sit Nardò- og Negroamaro-ophav, blot har den en betydelig rødbærret charme, saftighed og blødhed, kort sagt: den har pinositet.