, , , , , ,

Un Mese e Mezzo Salento Bianco IGT 2016 Morella orangevin


Verdeca er her gæret og lagret med skaller i halvanden måned. Det er der kommet en voldsomt charmerende, duftende orangevin ud af, der både har indsmigrende frugt, den typiske tørre stil og et glad, ligefremt væsen. Svært at tørre smilet af.

Druesort: Verdeca 100%
Alkohol: 13,5%
Indhold: 0,75l
Drikkes bedst: Nu-2026
Drikketemperatur: 8-12C
Dyrkningsmetode: Biodynamisk
Kyl-i-halsen-faktor: *****
Stor-vin-faktor: ***

 

175.00 kr.

Den indfødte Verdeca-sort hører egentligt hjemme i den smukke, relativt højtliggende Itria-dal, øst for Manduria-egnen, men har bredt sig ud til flere dele af Puglia. Her ved Manduria antager den en mere eksotisk frugtagtig karakter end i sit hjemsted, og det har Lisa Gilbee benyttet til at fremstille denne ualmindeligt indtagende orangevin. Druemosten er gæret og lagret med skallerne på amfora i halvanden måned (deraf navnet “en og en halv måned”). Det er der kommet en voldsomt charmerende, duftende orangevin ud af, der både har den indsmigrende, let eksotiske frugt fra Verdeca og de mere krydrede, barkede og blomstrede toner, der kommer af længere tids ophold med skaller og kerner. Smagen har den typiske tørre, let garvesyreholdige stil fra orangevine, men også en lækker, rund frugtagtighed og et glad, friskt, ligefremt væsen. Det er svært at tørre smilet af munden.

Man støder ikke just hyppigt på orangevine på Verdeca, men det er egentligt synd, for det kan, som vi kan se her, være en ualmindeligt charmerende og behagelig oplevelse. Un Mese e Mezzo er på ingen måde en ekstrem orangevin, så den bliver meget bredt anvendelig. Selvfølgeligt er den meget relevant til mad, gerne meget af den gode, grønne og fiskerige lokale mad fra Puglia, men den kan faktisk også sagtens drikkes med fornøjelse som et glas for sig selv. Den let tørre stil renser munden og giver lyst til en tår mere. Prøv den også til nødder og ikke alt for lagrede oste.

Egnen omkring Manduria byder på skønne landskaber, med knaldende rød jord, hvide kalksten og kilometer efter kilometer med vinmarker og olivenlunde. Det arketypiske syditalienske landskab. Jordbunden giver stor karakter til vinene, og det milde klima så tæt på kysten bidrager til vine, der opnår stor modenhed, fylde og blødhed. Hvis man ikke passer på, så bliver vine herfra FOR bløde og modne, nærmest søde. Morella er kolossalt opmærksomme på dette, og stærkt opsatte på at lave balancerede, karakterfaste og stedstypiske vine. Tilgangen er derfor at dyrke markerne biodynamisk, med lave udbytter, og at høste når druerne er modne, men fortsat har friskhed og balance. Morellas motto er “sic et simpliciter”, på dansk “således og simpelt”, og det afspejler flot parrets vinmagerfilosofi, hvor vinen kun manipuleres i det omfang, der er nødvendigt for at sikre druematerialets oprindelige kvalitet.
Morella ejes af australske Lisa Gilbee og hendes mand, Gaetano Morella. De mødte hinanden, da de begge arbejdede for en vinproducent i Toscana, og fandt snart ud af, at de skulle lave vin sammen. Efter et besøg på Gaetanos hjemegn ved Manduria faldt valget på netop det sted, der bød på alt, hvad det unge par ønskede sig her i livet: Et skønt klima, et smukt landskab, nærhed til havet, rimelige jordpriser og masser af marker med ældgamle vinstokke dyrket “ad alberello”, altså som små, selvstændige buske. Morellas marker står alle i et særligt område nær Manduria, hvor jorden er knaldende rød, men tynd, og hvor kalkstenen ligger lige under overfladen. Lisa og Gaetano er overbeviste biodynamikere, og har sågar deres børn gående på en Steiner-skole. De mere religiøse/esoteriske dele af antroposofien behandles dog med sund skepsis.

Specifikationer

Høst: Manuel
Gæring: Med skaller på amfora i 45 dage
Lagring: 12 måneder på amfora
Sulfitter tilsat: En lille smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Un Mese e Mezzo Salento Bianco IGT 2016 Morella orangevin”

There are no reviews yet.