, , , ,

Negroamaro Primitivo Salento IGT 2017 Morella rødvin

Availability:

Ikke på lager


Blanding af de to “kongedruer” fra Salento. Forener Primitivos frugtagtige, saftige og runde stil med Negroamaros “bundtræk”, fasthed og krydring. Det kunne være tungt og kedeligt, men er saftigt, smidigt og enormt nemt at drikke.

Druesort: Negroamaro 50% Primitivo 50%
Alkohol: 14%
Indhold: 0,75l
Drikkes bedst: Nu-2028
Drikketemperatur: 14-16C
Dyrkningsmetode: Biodynamisk
Kyl-i-halsen-faktor: *****
Stor-vin-faktor: ****

149.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Morellas blanding af de to “kongedruer” fra Salento er ualmindeligt vellykket, og forener de bedste træk fra begge sorter: Vinen har Primitivos frugtagtige, saftige duft af blåbær og blommer, og dens typiske, let eksotiske krydring går godt i spænd med Negroamaros lidt vildere, mere grønne og mere barkede krydring; en frisk, indbydende, sydlandsk duft. Smagen har Negroamaros “bundtræk” og fasthed, smukt flettet sammen med Primitivos rundhed og saftighed. Blandingen kunne være tung og kedelig, men er netop det modsatte: saftig, smidig, enormt nemt at drikke.

Vi danskere kender Primitivo godt for dens overdådigt frugtagtige, bløde og letdrikkelige væsen. Så godt, at det faktisk er den mest solgte enkeltsort på det danske marked. Mange kender også den krydrede, lidt mere strukturerede Negroamaro. Primitivo har helt sikkert vundet frem i Salento de seneste 25 år, men det er egentligt Negroamaro, der er den mest traditionelle og mest dyrkede sort på den tørre, forblæste halvø. Den saftige, friske, faste og krydrede vin går enormt godt til vores daglige danske kødmad. Tænk bare frikadeller, krebinetter / karbonader, svinekoteletter, hakkebøffer, pizza, pasta med kødsovs, lasagne osv. Også dejlig til ikke alt for tunge og ikke alt for søde grillretter, ligesom let lagrede, faste oste vil finde en god partner her. Faktisk lidt af en altmuligvin, og det er da en god grund til at prøve den.

Egnen omkring Manduria byder på skønne landskaber, med knaldende rød jord, hvide kalksten og kilometer efter kilometer med vinmarker og olivenlunde. Det arketypiske syditalienske landskab. Jordbunden giver stor karakter til vinene, og det milde klima så tæt på kysten bidrager til vine, der opnår stor modenhed, fylde og blødhed. Hvis man ikke passer på, så bliver vine herfra FOR bløde og modne, nærmest søde. Morella er kolossalt opmærksomme på dette, og stærkt opsatte på at lave balancerede, karakterfaste og stedstypiske vine. Tilgangen er derfor at dyrke markerne biodynamisk, med lave udbytter, og at høste når druerne er modne, men fortsat har friskhed og balance. Morellas motto er “sic et simpliciter”, på dansk “således og simpelt”, og det afspejler flot parrets vinmagerfilosofi, hvor vinen kun manipuleres i det omfang, der er nødvendigt for at sikre druematerialets oprindelige kvalitet.
Morella ejes af australske Lisa Gilbee og hendes mand, Gaetano Morella. De mødte hinanden, da de begge arbejdede for en vinproducent i Toscana, og fandt snart ud af, at de skulle lave vin sammen. Efter et besøg på Gaetanos hjemegn ved Manduria faldt valget på netop det sted, der bød på alt, hvad det unge par ønskede sig her i livet: Et skønt klima, et smukt landskab, nærhed til havet, rimelige jordpriser og masser af marker med ældgamle vinstokke dyrket “ad alberello”, altså som små, selvstændige buske. Morellas marker står alle i et særligt område nær Manduria, hvor jorden er knaldende rød, men tynd, og hvor kalkstenen ligger lige under overfladen. Lisa og Gaetano er overbeviste biodynamikere, og har sågar deres børn gående på en Steiner-skole. De mere religiøse/esoteriske dele af antroposofien behandles dog med sund skepsis.

Specifikationer

Høst: Manuel
Gæring: Med skaller på temperaturstyret rustfri ståltank i 14 dage
Lagring: 10 måneder på brugte barriques, min. 8 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: En lille smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Negroamaro Primitivo Salento IGT 2017 Morella rødvin”

There are no reviews yet.