, ,

Mas Amor Rosado Catalunya DO 2019 Franck Massard rosé


Mas Amór Rosado fra Franck Massard er en lys rosé, der dufter af jordbær og helt lyse kirsebær, med et lille pift eksotisk krydderi. Smagen er rund, blød og uden kanter. Til dig, der godt kan lide din rosé meget venlig.
Druesort: Garnacha 80% Tempranillo 20%
Alkohol: 14%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2022
Drikketemperatur: 10-12C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: **

79.00 kr.

Mas Amór var før i tiden en mørk, struktureret, stram og tør rosé, der i virkeligheden var bedst et par år efter høst. Franck Massard indså, at det nok var en vanskelig historie at fortælle, så han har lagt produktionen om til denne lyse, bløde, milde rosé, der dufter af lyse bær såsom jordbær og lyse kirsebær, med et strejf af søde, eksotiske krydderier. Smagen er uden kanter, blød og mild hele vejen. Dette er en rosé, der er exceptionelt nem at drikke.

Mas Amór er en berømt graffiti på en mur i Barcelona, som pryder etiketten. Det er et opråb om “mere kærlighed” i vores allesammens liv, som erstatning for vold og andre ubehageligheder. Det er svært at være uenig i det opråb. Mas Amór fungerer nok bedst som terrassevin, hvor dens bløde, letdrikkelige karakter ikke nødvendigvis skriger på mad, men med sit milde, runde væsen vil den også være velegnet til søde skaldyr og milde salater. Til dig, der gerne vil have en rosé, der ikke yder for meget modstand.

Franck Massard finder råmaterialet til sine Catalunya-vine (Mas Amor og Mas Sardana) i de kystnære områder af Catalunya, hvor nærheden til havet og den friske brise er med til at sørge for god og jævn modning af druerne. Franck Massards idé med de to vine er at tilbyde typiske, friske og betalelige vine, der afspejler deres voksested og de druesorter, der er anvendt uden sminke og overgjorthed.

Franck Massard er belgier og oprindeligt sommelier. Han vandt i 1996 titlen som Englands bedste sommelier, men flyttede i begyndelsen af 00’erne til Catalunya, hvor han begyndte at arbejde for den berømte Miguel Torres. I 2004 begyndte han at fremstille Priorat-vin fra en lille mark, han havde købt sammen med en ven. Efter nogle års eksperimenter følte de, at de var blevet så gode til at lave vin, at de besluttede sig for at sende dem på markedet. Siden da er det gået slag i slag, og Franck laver nu vin fra egne marker, indkøbte druer og i samarbejde med gode venner over det meste af nord-Spanien, dels under eget navn, dels under Epicure Wines-navnet, og helst fra økologisk dyrkede marker. Fælles for alle Francks projekter er en bevidst satsning på at lave meget transparente vine, der afspejler druesorter og voksesteder optimalt, uden overflødig sminke. Det betyder blandt andet, at vinene fremstilles med lav eller ingen svovling og intet eller moderat fadbrug. På den måde er de, skønt meget tro mod voksestedet, ret uspanske med deres friskhed og deres fravær af forstyrrende fadtoner. Franck Massard blev i 2013 udnævnt til Winemaker of the Year af Naked Wines, men er i vores vurdering endnu dygtigere nu, og med en brændende ambition om konstant forbedring.

Varenummer (SKU): E-EW-017 Kategorier: , , Tags: , , , ,

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller i rustfri ståltank i 14 dage
Lagring: 6 måneder på rustfri ståltank
Sulfitter tilsat: En lille smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Skruelåg

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Mas Amor Rosado Catalunya DO 2019 Franck Massard rosé”

There are no reviews yet.