, ,

Marine Colli Tortonesi Favorita DOC 2015 Vigne Marina Coppi


Her finder du måske Piemontes eneste virkeligt interessante hvidvin på Favorita (også kendt som Vermentino). Kombinationen af Colli Tortonesis lerede jordbund og Marina Coppis dygtighed giver en fyldig og frisk vin med smuk duft af aromatisk æble og salvie..

Druesort: Favorita 100%
Alkohol: 13,5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2018-2022
Drikketemperatur: 10-14C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: ***

165.00 kr.

Favorita (= Vermentino) fra Piemonte bliver for det meste brugt til lette, syrligt-friske hvidvine, der sjældent giver ar på sjælen. I det tørre, milde klima og den kalkholdige lerjord i Colli Tortonesi formår Marina Coppi dog at fremelske en vin, der har noget større ambitioner. Her forenes fyldige, frugtagtige nuancer af aromatisk æble og salvie med mineralitet og en moden syre, der giver en vin med stor personlighed og drikkeglæde.

Marine er opkaldt efter de to Marina’er i huset, nemlig Fausto Coppis datter og hendes barnebarn. Navnet kunne dog også lede tanken hen på havet, der med lagring er en nuance af mineralitet, som træder mere og mere frem i smagsbilledet. Vinen laves på senthøstede druer, som efter endt gæring får et ophold på den fine bærme, hvilket giver fylde og lagringsegnethed. Marine går fremragende til forretter, pastarettter og hovedretter med fisk og skaldyr, og ville heller ikke gå af vejen for en frisk gedeost.

Colli Tortonesi er et landskab med store, smukt svungne bakker i det sydøstlige Piemonte. Det var indtil for ikke så længe siden et ret overset område, men efter genkomsten af Timorasso-sorten er områdets øvrige vine også trådt ud i rampelyset. Den lerede jordbund med indslag af sand og kalk, parret med det tørre, kontinentale klima, giver saft, kraft og et nærmest saltet aspekt til vinene, som typisk er velegnede til lagring. Marina Coppis ejendom ligger midt i de skønne bakker, og er omgivet af en slags naturligt amfiteater af egne vinmarker.

Legenden Fausto Coppi, for mange den største cykelrytter nogensinde, kom fra Colli Tortonesi, og var passioneret forelsket i sin hjemegn. Med en del af de indtægter, hans formidable karriere bragte ham, opkøbte han bl.a. vinmarker, som datteren Marina, og nu også hendes børn, viderefører med passion og dygtighed. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Huset fremstiller rene, koncentrerede men friske vine, der udtrykkker stedet og druesorterne maksimalt.

Varenummer (SKU): I-VMC-001 Kategorier: , , Tags: , , , , , ,

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller i temperaturstyret rustfri ståltank i 20-25 dage
Lagring: 6 måneder på ståltank, 6 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: Ja, før gæring og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Marine Colli Tortonesi Favorita DOC 2015 Vigne Marina Coppi”

There are no reviews yet.