, ,

Ascheri Barolo DOCG 2015 Matteo Ascheri rødvin


Ascheri-marken giver noget af det kraftigste Barolo i La Morra, og med 2015s fyldige, modne stil er der lagt yderligere lag på af rundhed og kraft. En flot, elegant og stadig heftig Barolo.

Druesort: Nebbiolo 100%
Alkohol: 14%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2035
Drikketemperatur: 14-18C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ***
Stor-vin-faktor: *****

899.00 DKK

Barolo fra La Morra regnes ofte for den letteste og mest burgundiske af alle Baroloer. Selvom Ascheri-marken ligger i La Morra kommune kommer den imidlertid fra den nordvestlige ende af kommunen, hvor Baroloerne har en tendens til større kraft og mere garvesyre. Ascheri-familien er opkaldt efter marken, og har ejet den fra før familien slog sig ned i Bra i 1880 og begyndte at fremstille kommercielle mængder af vin, så her er virkeligt tale om historie og langt kendskab. Oprindelsen i La Morra er meget tydelig, med en smuk, frugtig duft, der domineres af røde og mørke bær, sød tobak, tørret blomst og krydderier. I munden er den smidig, frugtagtig og elegant, med 2015s fylde og rundhed, balanceret med en del finkornet garvesyre. Vil have bedst af at ligge nogle år endnu, og vil have optimalt drikkevindue fra slut-2020’erne og frem.

Ascheri-familien ejer størstedelen af Ascheri-marken, som det sig hør og bør, når nu familien er opkaldt efter den. Familiens kendskab og stolthed giver sig udslag i, at denne vin behandles efter alle kunstens regler, med lave udbytter i marken, nænsom høst og traditionel fremstilling på store, gamle egetræsfade. Fremstilles kun i de bedste år. Drikkes gerne til mørke kødretter, gerne simreretter, og gerne med svampe. Fremragende til både fjer- og hårvildt. Hvis du leder efter arketypisk Barolo med alle de rigtige dufte, fylde og elegance, så har du fundet den her.

Fra de smukke, vinklædte bakker i Barolo-distriktet kommer mange af verdens bedste vine. Den kalkholdige, men afvekslende jordbund og de mange forskellige eksponeringer i markerne, der svinger sig om bakkerne, giver grundlaget for fremstilling af store, lagringsdygtige vine med et utal af nuancer og individuelle forskelle. Meget groft kan det siges, at distriktets letteste og mest blomstrede vine kommer fra den vestlige del omkring byerne La Morra, Verduno og Novello, mens de kraftigste og mest krydrede vine kommer fra den østlige del omkring byerne Serralunga d’Alba og Monforte. Ascheri har ejerskab i nogle af de bedste marker i både Verduno, La Morra og Serralunga d’Alba, og er således enestående vel dækket ind for at kunne udtrykke distriktets diversitet.
Huset Giacomo Ascheri blev grundlagt i 1880 og drives nu videre i fjerde generation. Beliggenheden i Bra skyldes, at Bra var (og er) et transportknudepunkt for hele området, og har muliggjort ejerskab i vinmarker i både Barolo-distriktet, i Roero-distriktet og omkring selve Bra. Det giver Ascheri adgang til at udtrykke hele områdets diversitet i vin. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Husets stil er særdeles traditionel, med udbredt brug af store, gamle egetræsfade til lagring af de store vine. Resultatet er rene, klare, store vine med et markant aftryk af områdets egenart. Ascheri er på forunderlig vis en velbevaret hemmelighed, på trods af konsistent meget høje scores fra vinjournalister og guides. Husets nuværende leder, Matteo Ascheri, nyder sågar så megen respekt blandt sine vinmagerkollegaer, at han er blevet valgt til præsident for konsortiet der styrer denominationerne Barolo, Barbaresco, Alba, Langhe og Dogliani. Nu kan du også være med på hemmeligheden!

Varenummer (SKU): I-ASC-016 Kategorier: , , Tags: , , , ,

Specifikationer

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Gæring på rustfrit stål i 25 dage
Lagring: Store, gamle egetræsfade i 36 måneder
Sulfitter tilsat: En smule lige før flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Ascheri Barolo DOCG 2015 Matteo Ascheri rødvin”

There are no reviews yet.