Det kølige klima og den vulkanske tuf-jordbund er det, der giver Accamilla sin skønne, mineralske saftighed. Frugtagtigheden og den let aromatiske karakter kommer fra druerne, og det gør den lette, velgørende garvesyre også, for den komme fra gæring på skallerne. Det samlede hele giver en orangevin med stor stedsans og vidunderlig drikbarhed. Duften er fuld af frugtnuancer i retning af fersken og abrikos, med toner af blomster og krydring à la duftende bark og friske, aromatiske krydderurter. Smagen er fyldig, med en blød garvesyre, som kan minde om at bide i ferskenskind, og med en kraftig, læskende mineralitet. Mundvandet tapløber med Accamilla.
De lokale og halvaromatiske sorter Malvasia di Rapolla, Cinguli og Santa Sofia står bag Accamilla. Det er ikke sorter, som (endnu) er beskrevet i de officielle lister over druesorter, og der er heller ikke endnu lavet DNA-tests på dem. De har bare stået her i Rapolla, på skråningerne ved Monte Vulture, “altid”. Accamilla er opkaldt efter Antonio Cascaranos datter Camilla (A Camilla -> Accamilla), og man forestiller sig, at hun har en stor personlighed, for det har vinen i hvert fald. Bør sættes til ret smagsrig mad. Gerne til charcuteri, kraftige grøntsagsretter, curries og lyst kød. Hvis det skal være fisk, så skal det være i den kraftige ende. Skøn til vellagrede faste oste. Til dig, der vil have de bedste orangevine.
Basilicata er populært sagt den italienske støvles svang. Den lille og tyndt befolkede region med det barske, bakkede og bjergrige landskab er ikke just nogen turistmagnet, måske bortset fra nogle enkelte steder langs den korte kyststrækning ud mod Det Joniske Hav eller den endnu kortere kyststrækning ud mod Det Tyrrhenske Hav. Og heldigvis for det, for her finder du noget af det mest uforfalskede Italien, der overhovedet findes. Her laves robust mad af lokalt dyrkede grøntsager og lokale landracer, og her laves, ikke mindst, nogle af verdens største og mest oversete vine. Det er især på skråningerne omkring den enorme udslukte vulkan Monte Vulture, at der dyrkes fantastisk vin. Særligt berømt er DOCG’en Aglianico Del Vulture, men klimaet og jordbunden på vulkanen er i det hele taget fremragende til fremstilling af kvalitetsvin.
Camerlengo ejes af arkitekten og levemanden Antonio Cascarano. Antonio er “larger than life” og bindegal på den bedst mulige måde. Han fremstiller vin sådan som han vil, og den bliver sådan som den bliver, uden skelen til markeder eller tendenser. Antonio er heller ikke så meget til regler og lovværk, så han benytter sig af de simplest mulige regler, han kan, til sine vine. Derfor er hans rødvine f.eks. ikke Aglianico del Vulture DOCG, selvom de eller sagtens kunne være det. Antonios tilgang til dyrkning af vin er udpræget naturlig. Der benyttes kun naturlige midler i marken, og kun når absolut nødvendigt. Vi har kaldt det biodynamisk, for det er i alt væsentligt hvad det er, men Antonio kan ikke fordrage at få sat etiketter på sig, og han elsker sin frihed til at gøre hvad han vil, så han bekender sig ikke åbent til biodynamikken. Vinene laves også udpræget naturligt. Der benyttes ingen tilsætningsstoffer til vinene, der tilsættes ingen kunstgær, og vinene står helt uden sulfitter lige indtil flaskningen, hvor der benyttes en lillebitte smule. Ingen af vinene er filtrerede.
There are no reviews yet.