Tokaji Blanc Hárslevelü 2018 Samuel Tinon hvidvin

Druerner til Samuel Tinons rene Hárslevelü kommer udelukkende fra marker i Olaszliszka. Som med alle hans vine har den stort set fået lov at passe sig selv, men der har lige været et lille indgreb for at stoppe gæringen, så vinen får den lille restsødme, som Samuel synes passer sortens lille aromaticitet så godt. Lækker, meget mineralsk duft med indslag af tørt æble, hø og let parfumerede grønne urter. Smagen er saftig, med flot syre og mineralitet, og med en lille restsødme. Eftersmagen er lang, floral og mineralsk. Hárslevelü er ofte en ledsager til Furmint, men her får den lov at stå smukt for sig selv. Skoleeksempel på sorten.

Hvor Furmint ofte er en intenst syrlig, tør og fast hvidvin, som kan være en smule udfordrende for sarte ganer, har Hárslevelü et mere humant ansigt. Ikke fordi sorten mangler syre og mineralitet til at give den vigtige friskhed og stedsans, men fordi den ofte er lidt mildere og lidt rundere. Når den, som her, endda bliver lavet med en smule restsødme, så er vi decideret ovre i “pleaser”-genren. Samuels egen idé med vinen er som apéritif, hvad vi måske i Danmark kunne kalde en terrassevin, og vel afkølet er det da også en smuk skæbne for den. Den er imidlertid også meget velegnet til mad, og her ville vi særligt pege på asiatisk mad, hvor syren, aromarigdommen og – især – styrken fra chili vil finde en perfekt ledsager og afrunder i vinen. Hvis du indtager din sushi med gode mængder wasabi vil du også have et godt match her. Her er vinen, der blidt introducerer dig til Tokaj, uden at gå på kompromis med stedsansen.

Når man nærmer sig Tokaj-bakkerne sydvestfra, fra de let bølgende ungarske sletter, får man en fornemmelse af, at dette sted er GAMMELT. Millioner af år har slidt og poleret bjerge ned til bløde bakker, der ikke desto mindre står dramatiske mod slette-baggrunden. Urklippe skærer sig op gennem overliggende jordlag her og der, der er tydelig lagdeling af formationerne, og jordens farve skifter konstant. Stedet føles stærkt og vildt, og dog velplejet; ungdommeligt kraftfuldt, og dog gammelt og viist; mørkt rugende, og dog lyst dirrende af vibration; stedet har en tung tilstedeværelse – en her-er-jeg-hed – som er umulig at ignorere. Det drager dig til sig, netop således som man tænker at det må have draget mennesker til sig i umindelige tider. Det med det gamle og det unge på samme tid er der geologisk belæg for, for Tokaj-området er grundlæggende en stribe ældgamle, udslukte vulkaner, som så sent som efter sidste istid er blevet delvist begravet under lag af löss, og endnu senere af humus fra skovene på toppen af bakkerne. Jordbunden er som resultat nærmest uendeligt varieret, og det slår tydeligt igennem i vinene herfra, der, trods mange lighedstegn, udviser stor mangfoldighed i udtrykket. Der har været dyrket vin her i mindst tusind år, i mange perioder nogle af verdens mest anerkendte vine, fra marker, der som nogle af de tidligste i verden blev officielt klassificeret i flere kvalitetslag. Siden kommunismens fald har folkene i Tokaj arbejdet hårdt på at genoptage kvalitetsvindyrkning, med stort held. Tokaj-området producerer i dag nogle af verdens absolut bedste hvide vine, tørre såvel som søde.

Samuel Tinon er jo ikke just et ungarsk navn, men det er ikke noget tilfælde, for Samuel er fransk, fra den del af Bordeaux-området, hvor de producerer de verdensberømte Sauternes-vine. Ædelsøde vine ligger simpelthen i hans blod. Han gik på vin-universitet i Bordeaux, men så snart han var færdig tog han direkte til Tokaj, hvor han gennem årene har arbejdet for stort set alle de vigtige producenter i området. På den måde er Samuel en meget vigtig del af Tokajs nyere vinhistorie, og er højt anerkendt for sit arbejde i området. I 2000 tog han skridtet fuldt ud og etablerede sin egen familievirksomhed i Olaszliszka. Landsbyen Olaszliszka ligger på bredden af Bodrog-floden, men markerne strækker sig helt op i Zemplén-bjergenes forbakker, og dette er historisk hjerteland for Tokaj. Samuel har en særlig interesse i, hvorledes særlige mikro-organismer indvirker på vinene i Tokaj-området, og er meget anerkendt for sit arbejde med disse, herunder særligt botrytis (ædel råddenskab), kældersvampen cladosporium cellare og gærsvampen saccharomyces cerevisiae, i den udgave, der danner “flor” på toppen af vin i træfade. Samuels tilgang til vinmageri er meget simpel, selvom det ofte fører til komplekse resultater: vinene overlades i vidt omfang til sig selv, så hvis de gærer ud og bliver tørre, så er det, der kommes på flaske, og hvis de ikke gærer alt sukkeret, så tvinger han dem ikke til det. Samuels vine har som resultat alle en levende, åndende karakter. De er dybt trofaste mod deres sted, selv når de har været udsat for effekten af forskellige mikro-organismer, og er ofte meget intense og komplekse. Disse vine er et brugbart og lærerigt kontrapunkt til nogle af de meget teknologiske vine, der fremstilles i området, og er i absolut verdensklasse.