, ,

Tokaji Király Dülö 2017 Erzsébet Pince hvidvin

Availability:

Ikke på lager


Király betyder konge, og det, hvad denne vin er. Fra intenst vulkansk jordbund en glitrende mineralsk, vulkansk vin med tårnhøj intensitet, rankhed, tæt struktur og uendeligt lang, nuanceret eftersmag. En af verdens store hvidvine, intet mindre.

Druesort: Furmint 100%
Alkohol: 13%,
Indhold: 0,75l
Drikkes bedst: Nu-2040
Drikketemperatur: 8-12C
Dyrkningsmetode: Bæredygtigt
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: *****

299.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Király er gammelt ungarsk for konge, og det er et passende navn til denne stejle vinmark, som ligger oppe ad skråningen bag Betsek-marken i Mád. Jordbunden er heftigt vulkansk, domineret af rhyolit, med intrusioner af obsidian. Mange af de bedste tørre hvidvine i nyere Tokaj-historie kommer fra netop denne mark, som har en historie, der går mange århundreder tilbage, men som blev næsten forladt under den sovjet-influerede periode, fordi den var så stejl og vanskelig, og derfor uegnet til industriel produktion. Vinene fra denne mark er markant vulkanske. Den endnu meget unge duft byder på intens mineralitet, med strejf af grønne urter, voks og anis. Smagen er intens, tæt, dyb, rank, super-vulkan-mineralsk og får mundvandet til at flyde rigeligt med sin glitrende syre. Enormt lang eftersmag, og bare fantastisk flot. Spås en stor fremtid, hvor tid på flaske vil belønne den tålmodige med spektakulær kompleksitet og endnu tydeligere mineralitet. En fabelagtig repræsentant for sit sted. Vi tøver ikke med at udnævne den til en af verdens helt store hvidvine, og det kan ikke vare længe før verden for alvor får øjnene op for dette vidunder.

Nu har Ungarn jo ingen kyststrækning ud til et egentligt hav, men der er jo den mægtige Donau-flod, mange søer og masser af mindre floder, og det er nok her, man skal finde de ideelle ledsagere til tør, hvid Tokaj. Ungarerne selv er vilde med ferskvandsfisk, især karpe, som de gerne spiser i en dejlig suppe tilsat heftige mængder paprika. I Danmark er vi dog heldige at have meget rigtigt (læs: salt) hav, og derfor også mange dejlige fisk og skaldyr, som vil gå helt fantastisk til denne vin, nærmest uanset hvordan de bliver tilberedt. Vinen har rigeligt personlighed til det hele, og vil for den sags skyld også være fremragende til lyse kødretter, således som de ofte gør i Ungarn. Men også dejlig helt for sig selv, hvor du vil opleve, at friskheden og elegancen i vinen får det ene glas til at afløse det andet. Køb denne vin, hvis du vil have absolut verdensklassehvidvin til urimeligt små penge.

Når man nærmer sig Tokaj-bakkerne sydvestfra, fra de let bølgende ungarske sletter, får man en fornemmelse af, at dette sted er GAMMELT. Millioner af år har slidt og poleret bjerge ned til bløde bakker, der ikke desto mindre står dramatiske mod slette-baggrunden. Urklippe skærer sig op gennem overliggende jordlag her og der, der er tydelig lagdeling af formationerne, og jordens farve skifter konstant. Stedet føles stærkt og vildt, og dog velplejet; ungdommeligt kraftfuldt, og dog gammelt og viist; mørkt rugende, og dog lyst dirrende af vibration; stedet har en tung tilstedeværelse – en her-er-jeg-hed – som er umulig at ignorere. Det drager dig til sig, netop således som man tænker at det må have draget mennesker til sig i umindelige tider. Det med det gamle og det unge på samme tid er der geologisk belæg for, for Tokaj-området er grundlæggende en stribe ældgamle, udslukte vulkaner, som så sent som efter sidste istid er blevet delvist begravet under lag af löss, og endnu senere af humus fra skovene på toppen af bakkerne. Jordbunden er som resultat nærmest uendeligt varieret, og det slår tydeligt igennem i vinene herfra, der, trods mange lighedstegn, udviser stor mangfoldighed i udtrykket. Der har været dyrket vin her i mindst tusind år, i mange perioder nogle af verdens mest anerkendte vine, fra marker, der som nogle af de tidligste i verden blev officielt klassificeret i flere kvalitetslag. Siden kommunismens fald har folkene i Tokaj arbejdet hårdt på at genoptage kvalitetsvindyrkning, med stort held. Tokaj-området producerer i dag nogle af verdens absolut bedste hvide vine, tørre såvel som søde.
Erzsébet Pince ejes af Prácser-familien. Pater familias, Miklós Prácser Sr., og hans hustru Erzsébet, ankom til Tokaj-området i 1974, hvor de begyndte at arbejde for statsvingården. Allerede i 1989, mens kommunismen var i gang med at blive demonteret, startede Miklós Sr. sit eget vineri. I løbet af kort tid blev både han og Erzsébet også konsulenter for adskillige af de store, udenlandske satsninger i Tokaj. Det ville ikke være forkert at sige, at få andre kan matche Prácser-familiens erfaring i Tokaj. Gennem årene er det lykkedes familien at opkøbe parceller i nogle af de bedste Tokaj-marker. Familien ejer for tiden 15 ha. marker, hvoraf 12 er i produktion. Der er parceller i så glorværdige marker som Pécsi, Sajgó, Veresek, Betsek, Király og Zafir, som alle dyrkes bæredygtigt. Produktionen er ca. 10.000 flasker/år, og selvom en del druer sælges fra, så er det stadig forbavsende lidt; et smukt tegn på det enestående kvalitetsfokus hos Prácser-familien. Der benyttes fortrinsvist højkvalitets-egetræsfade fra Ungarn og Frankrig i produktionen, som er state of the art, i fuldstændigt pletfrit rene kældre. Erzsébets husstil er præcis, elegant, smidig og frisk, men med kolossal intensitet og dybde, selv i Estate-vinene. Stedsansen træder stærkt igennem i vinene, i særdeleshed med et gennemgående islæt af glitrende mineralitet. Det her er vine, vi aldrig kan blive trætte af at drikke.

Varenummer (SKU): H-ERP-004 Kategorier: , , Tags: , , , ,

Specifikationer

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller i egetræ i 20 dage
Lagring: 6 måneder i nyt egetræ
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Tokaji Király Dülö 2017 Erzsébet Pince hvidvin”

There are no reviews yet.