Ecce Draco Forlì IGT 2016 Mutiliana rødvin

Voksestedet, lad os bare kalde det terroir’et, her oppe i de romagnanske Appenniner, er stærkt. De let lerholdige sand- og mergel-jorde og de kølige, skovrige, ret barske temperaturer betinger vine med bestemte strukturer og dufte. Pinot Noir er jo kendt som en sort, der tager kraftigt farve af sine omgivelser, og det kan man også mærke her. Hvor man sagtens kan finde Pinot Noir rundt omkring, der fremstår smægtende blød, fin og frugtagtig har vi her en ret mørk, stram, lidt barsk udgave. Dufter tæt og godt af kirsebær, balsamisk grøn krydderurt og velhængt kød, og smager fast, tør, let snerrende, med den finkornede, tætte garvesyre, man finder i vine fra dette sted.

Det her er Pinot Noir i en lidt mørkere, strammere udgave, og er som sådan meget velegnet til de lidt tungere retter, man kan finde på at sætte Pinot Noir til. Tænk derfor gerne de burgundiske klassikere, såsom coq au vin, boeuf bourguignon, oeufs en meurette og den slags. Vildt, både af den hårede og fjerede slags, vil også være rigtigt fint. Går dog også godt til mange kød- og pastaretter fra Emilia Romagna, eller retter med lysere kødtyper i al almindelighed. Født til at kombineres med svamperetter. Er du terroir-fanatiker, så prøv denne!

Når man kører fra Bologna sydøstpå mod Rimini kører man langs den gamle romervej Via Emilia. Til venstre har man den flade, lave Po-slette, der strækker sig så langt øjet rækker, og til højre har man de barske, høje Appeninerbjerge. En række dale skærer sig fra Po-sletten ind i forbakkerne til Appeninerne, med navne som Modigliana, Predappio og Bertinoro. Disse dale har, som anerkendelse af den mulige kvalitet af vinen fra dem, for relativt nyligt fået lov til at fungere som underzoner til den overordnede DOC Romagna Sangiovese. På den lave del af disse bakker, nedenunder den formation, der kaldes calanchi, som består af millioner af år gammel mergel, dyrkes der meget vin i den frugtbare, letdyrkede jord. Druerne, der dyrkes her, egner sig i princippet bedst til unge, frugtdrevne, letdrikkelige rødvine, men presses ofte – og med svingende held – til at producere kraftige, ekstraherede, hyppigt stærkt egeprægede vine. Ovenover calanchi-linien, hvor landskabet bliver skovrigt, stejlt og barsk, og hvor jorden bliver meget fattig, dyrkes der væsentligt mindre, men ofte langt bedre, vin. Her bliver vinene ranke, slanke, aristokratiske og dybe, med ædel Sangiovese-duft, stor kompleksitet og lang, let saltet eftersmag. Og det er her, over calanchi-linien i Modigliana-zonen, at Mutiliana finder sine druer.
Bag Mutiliana står vinjournalisten Giorgio Melandri. Giorgio har gennem snart mange år skrevet om vin, særligt vin fra Emilia Romagna, men også mere bredt, som en af hovedkræfterne bag Gambero Rossos vinguide. På baggrund af mange års research har det i nogen tid stået klart for Giorgio, at tildelingen af underzone-status til nogle af dalene i Romagna Sangiovese-zonen, skønt aldeles velfortjent, var for grov. Der sker nemlig det, at der både er forskel på vinene fra under og over calanchi-linien, og forskel på vinene fra de forskellige under-dale, der typisk strækker sig fra hoveddalene og videre op i Appeninerne. Mutiliana er det gamle latinske navn for det, der i dag hedder Modigliana, og ovenfor selve byen Modigliana deler hoveddalen sig i tre under-dale, navngivet efter de bække, der løber i bunden af dem. De hedder Ibola, Tramazzo og Acerreta, og Giorgio har fundet ud af, at Sangiovese fra disse tre dale er vidt forskellige fra hinanden. Fra hver af disse tre dale producerer Giorgio derfor, i samarbejde med Francesco Bordini fra det fremragende Villa Papiano, en Sangiovese. Vinene laves helt simpelt, og helt ens, med gæring og lagring på cementtanke, som Giorgio finder og opkøber. Ud over Sangiovese’rne laver Giorgio en hvidvin på Trebbiano og Chardonnay og en rødvin på Pinot Noir. Begge er, med deres stramme, faste, saftige stil, tydeligt prægede af højderne og den fattige jord. Vi elsker Giorgios ultra-nørdede, sympatiske projekt, og er helt sikre på, at hans initiativ nok ad åre skal ende med at få en endnu finere inddeling af de bedste Sangiovese-vine i Emilia Romagna.