Aris Cirò Rosso Classico Superiore DOC 2016 Magnum Sergio Arcuri rødvin

Aris er Sergio Arcuris “almindelige” Cirò Rosso, men der er intet almindeligt over den. Tværtimod opfører den sig som decideret stor vin, både hvad angår dens statur og hvad angår dens ædle kompleksitet. Det er i udpræget grad en vin med stedsans, og hvis du nogensinde tog til Cirò og gik dig en tur i vinmarkerne ville du genkalde dig mange af aromaerne fra vinen. Duften er intens, koncentreret, men ikke tung, og byder på moden blomme, den søde duft af velhængt kød og et væld af krydrede aromaer såsom middelhavsbuskads, jern og tjære. Smagen er fast, saftig, fyldig og tør, og den fyldige frugt balanceres smukt af et kraftigt skelet af moden garvesyre. Stor mineralitet mod slutningen giver yderligere et skud friskhed.

I Cirò er sorten Gaglioppo konge. Det er i grunden en underlig sort, stærkt tilpasset som den er til det varme og tørre klima i området. Som med så mange andre af Italiens store rødvinssorter yder den ikke så meget farve, men kan til gengæld byde på stor krop og voldsom garvesyre. I modsætning til visse andre giver den dog ikke så meget syre, med den naturlige undtagelse af druer, der plukkes tidligt til rosé. Der ligger en fare i Gaglioppos tendens til voldsom statur og garvesyre, for hvis frugten og fylden ikke følger med, så ender man med et hult og rungende, tørt, bittert og uinteressant resultat. Gaglioppo kræver derfor omhyggelig pleje i marken. Her træder Sergio Arcuri så ind på scenen med sin nærmest fanatisk omhyggelige pleje af markerne. Hans resultat er sunde druer i balance, og derfor bliver hans vine så gode. Aris er en kraftig vin, der bør sættes til kraftig mad. Calabreserne drikker den selv til kraftigt chilikrydret mad, for de elsker hvordan garvesyren i kombination med chiliens styrke får det hele til at summe. Det kan virkeligt anbefales, men er man knapt så masochistisk anlagt kan det anbefales at prøve den til mørke gryderetter, mørkt kød i det hele taget, og gerne til vildt, som Aris’ efterårstoner spiller godt sammen med. Kan du lide kraftig og krydret vin, uden at den kammer over i træthed og rosiner, så skal du se på denne.

Byerne Cirò og Cirò Marina ligger på Calabrias kyst mod Det Joniske Hav. I det i forvejen varme klima ligger de i en lille lomme med ekstra meget sollys og endnu tørrere vejr end resten af Calabria. Området har været beboet i årtusinder, og var blandt andet højt værdsat af de græske kolonisatorer fra ca. år 800 f.v.t. De gamle grækere producerede her en vin kaldet Krimissa, som var højt værdsat, og som blev brugt til at hædre de sportsfolk, der vendte sejrrigt hjem fra de olympiske lege. Dette er på mange måder et barskt land. Vejret er tørt og varmt. Solen bager for det meste ned. Jordbunden er for det meste en kalkholdig ler, som ikke er voldsomt frugtbar. Bevoksningen er sparsom og tør. Måske er det netop derfor, at mad- og drikkevarerne herfra har så stor personlighed og kraftig smag? Det er i hvert fald et faktum, at herfra kommer nogle af Italiens mest smagsintense produkter og madretter. Der er udpræget brug af chili i maden her, og vinene slås i deres krydrethed og fylde med chilien om førsterangen.

Den lidet talende, men intense Sergio Arcuri ejer ca. 3,5 hektar vinmark fordelt rundt i Cirò-området. Vinmarkerne er overvejende beplantet med gamle vinstokke, der dyrkes ad alberello, altså som små, enkeltstående buske. Markerne befinder sig på de tre hovedtyper af jordbund i området, nemlig lys, kalkholdig lerjord inde i landet, rødlig, jern- og kalkholdig lerjord på et lavt plateau og lys, finkornet sandjord lige ved stranden. Sergio dyrker kun én sort, Gaglioppo. For at få så rene vine som muligt, der udtrykker stedets og sortens egenart maksimalt, foregår alt markarbejdet manuelt, og der benyttes ingen eller få midler i markerne. Ved behov benyttes der udelukkende svovl og kobbersulfat. Nogle år er der slet intet behov for midler i markerne, men i de år hvor behovet opstår, spredes de i tør form og manuelt, og ikke mere end 2-3 gange. Dyrkningen er i grunden biodynamisk, men er ikke certificeret som sådan. Til gengæld er dyrkningen certificeret økologisk. I realiteten er Sergios metoder så naturlige og lidet indgribende, at han er gået forbi økologi og biodynamik. Vinene laves kun på ståltanke, og der benyttes ingen kulturgær eller tilsætningsstoffer ud over en lillebitte smule sulfit ved flaskning. Sergios vine er i grunden ultrasimple, de er blot resultatet af sunde druer, der har undergået en simpel gæring og lagring. Måske det derfor skal ses som lidt af et mirakel hvor gode, karakteristiske og ædelt komplekse, de er, men på den anden side, storhed kommer vel aldrig ud af fiksfakserier og manipulation.