, , , ,

Ossimoro Murgia Rosso IGT 2015 Pietraventosa rødvin


Ved at blande 15% Aglianico i den friske, saftige Primitivo fra Gioia del Colle opnår Pietraventosa her en stilfuld rødvin, der forener det bedste fra Primitivos overvældende frugtagtighed med Aglianicos store elegance og struktur. Seriøs vin.

Druesort: Primitivo 85% Aglianico 15%
Alkohol: 14%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2018-2030
Drikketemperatur: 14-16C
Dyrkningsmetode: Økologisk
Kyl-i-halsen-faktor: ***
Stor-vin-faktor: *****

125.00 kr.

Ossimoro betyder “selvmodsigelse”. Det hedder vinen, fordi der ikke er nogen egentlig tradition i Gioia del Colle-området for at blande Primitivo med andre sorter. At blande de to sorter, der på de vindblæste, fattige jorde ved Gioia del Colle modner sent og opnår stor friskhed og intensitet, er dog lidt af en genistreg. Ossimoro får sin store, saftige frugtagtighed fra Primitivo, og sine elegante, mørke nuancer af bark, tørret blomst, læder og mineral fra Aglianico. Smagen er rank, intens, saftigt-stram og mineralsk, med masser af senet kraft. Vinen til dig, der leder efter elegance og seriøsitet fra Syden.

Der er mange “sandheder” om vin, der får sig et skud for boven i disse år. En af de “sandheder” er, at fra det sydligste Italien kommer kun bagte, trætte, voldsomt alkoholiske rødvine. Ossimoro kan hjælpe dig af med den slags fake news, for her får du simpelthen stil, “kølighed” og seriøsitet for alle pengene. Den elegante styrke og mørke, aristokratiske seriøsitet, Ossimoro byder på, er perfekt til det bedste grillede stykke oksekød, du kan finde. Den kan naturligvis finde meget bredere anvendelse, men tag nu bare at grille det okse, bare med salt og peber, og så spis det med så simpelt tilbehør som muligt, gerne sammen med den bedste, grønneste olivenolie, du kan finde.

Murge-bakkerne omkring Gioia del Colle i Puglia byder på et barskt, vindblæst landskab. Jorden er ekstremt fattig, fordi der ofte er meget lidt eller ingen frugtbar jord over undergrundens hårde kalksten, kaldet karst. Kombinationen af højde over havet (fra 200-600 m.o.h.) og den evigt blæsende vind fra Puglias kyster giver større kølighed og forskel på temperaturen mellem nat og dag end man ellers ser i den varme region. Resultatet er vine med stor friskhed og megen struktur, der ofte har behov for adskillige år før de er drikkemodne.

Pietraventosas ejer, den dynamiske og entusiastiske Marianna Annio, startede virksomheden i 2006 sammen med sin mand Raffaele, der praktisk nok lever af at bygge gæringstanke og andet udstyr til vinproducenter. Udgangspunktet er ca. 4,5 ha. ret ny vinmark + 1 ha. mark med gamle vinstokke dyrket “ad alberello”, som små træer. Størstedelen af markerne er beplantet med Primitivo, med indslag af Aglianico og Malvasia Bianca. Jordbunden og højden over havet giver en gennemgående friskhed og struktur til vinene, som Marianna søger at bevare i videst muligt omfang, bl.a. ved ikke at høste sent, og ved nænsom behandling i kælderen. Vinene bliver derfor elegante, smidige og lagringsdygtige i et omfang, som man sjældent forestiller sig er muligt fra det varme Puglia.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller på temperaturstyret ståltank i 12-14 dage
Lagring: 18 måneder på ståltank
Sulfitter tilsat: Ja, før gæring og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Ossimoro Murgia Rosso IGT 2015 Pietraventosa rødvin”

There are no reviews yet.