-26%
, , , ,

Romagna-Kasse I – Villa Papiano


  • 1 fl. Terra! Sillaro Albana 2022
  • 1 fl. Le Papesse di Papiano Romagna Sangiovese Superiore 2016
  • 1 fl. Papiano di Papiano Forlì 2015
  • 1 fl. Papiano di Papiano Forlì Centesimino 2019
  • 1 fl. I Probi di Papiano Romagna Sangiovese Modigliana Riserva 2014
  • 1 fl. I Probi di Papiano Romagna Sangiovese Modigliana Riserva 2015

899.00 kr. 1,214.00 kr.

Villa Papiano ligger højt i bakkerne over landsbyen Modigliana, som har lagt navn til et underområde for Romagna Sangiovese. Villaen var oprindeligt en Medici-forpost, der lå mellem Mediciernes Toscana og diverse andre stater nordpå. Villaen ligger fantastisk, med udsigt til alle sider, og med enormt veleksponerede, stejle, delvist gamle vinmarker omkring sig. Villaen blev oprindeligt beboet af Papiano-slægten, der har lagt navn til stedet. Stedet emmer af historie og en sval, grøn, dampende magi.
I 2001 begyndte Bordini-familien, som nu ejer stedet og har Romagnas bedste ønolog Francesco Bordini i spidsen, at fremstille egne vine herfra. Dyrkningen af markerne er økologisk, udbytterne holdes lave, og der høstes ved balanceret modenhed. Vinmageriet er bevidst simpelt og indrettet på så vidt muligt at bevare druematerialets oprindelige karakter, og tilsætning af sulfitter holdes på et minimum. Resultatet er fabelagtige vine, med et stærkt udtryk fra voksestedet, og vi tøver ikke med at udnævne Villa Papiano til den bedste producent af Sangiovese og Albana fra Romagna. Vinene er slanke, elegante, balancerede og meget holdbare.
Lidt om de enkelte vine:
  • Terra! Sillaro Albana 2022: Villa Papianos IGT Sillaro orangevin, lavet på amfora, er helt uimodståelig. Skøn, let aromatisk duft af fersken, gyvelblomst, grønne krydderurter og mineral. Rund, frisk smag med flot syre, høj mineralitet og en lille, lækker garvesyre. Mamma mia!
  • Le Papesse di Papiano Romagna Sangiovese Superiore 2016: Le Papesse er “begyndervinen” hos Villa Papiano, men af høj-høj klasse: Saftig, lækker duft af kirsebær, jern og blomst. Rank, saftig, elegant, let saltet smag med velgørende garvesyre. Ædel stedsans, og tilmed fra topårgang.
  • Papiano di Papiano Forlì 2015: Villa Papianos “super-romagnaner” er på 60% Centesimino, 40% Sangiovese. Den dufter kødfuldt af mørke bær, krydderi, høstløv og blomst. Fyldig og fast smag med friskhed, rund garvesyre og en smule salt. Super madvin.
  • Papiano di Papiano Forlì Centesimino 2019: I 2019 blev Papiano di Papiano lavet på 100% Centesimino, som gav den et lidt mørkere og mere krydret udtryk. Dufter af mørke blommer, bark, skovbund, viol og let eksotisk krydderi. Fast og lang smag med fylde fra frugt og finkornet garvesyre. Topår giver lang levetid, men kan drikkes nu.
  • I Probi di Papiano Romagna Sangiovese Modigliana Riserva 2014: I den ellers vanskelige årgang 2014 har Villa Papiano med I Probi begået mirakler. Fuldblods Modigliana Sangiovese Riserva: Ædel, kompleks duft, kirsebær og mineral. Fast, smidig og elegant smag. Står på ingen måde tilbage for gode år.
  • I Probi di Papiano Romagna Sangiovese Modigliana Riserva 2015: I Probi fra topåret 2015 er stor vin med ultimativ stedsans: Intens, kompleks og ædel duft af mørke bær, bark, viol og mineral. Koncentreret, men elegant, fast, smidig og meget lang, med en nærmest saltet mineralitet. Stor, langlivet og smuk.

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Romagna-Kasse I – Villa Papiano”

There are no reviews yet.