, ,

Spätburgunder Kabinett Trocken Pfalz 2018 Koehler-Ruprecht rødvin

Availability:

Ikke på lager


Lys, frisk, super-saftig Spätburgunder (Pinot Noir) fra Koehler-Ruprecht i Pfalz. Her er virkeligt en perfekt sommer-rødvin, let og fin, lys, sprød, saftig og med en nærmest saltet snert til sidst. Forfriskende indslag til lys mad.

Druesort: Spätburgunder (Pinot Noir) 100%
Alkohol: 12,5%
Indhold: 0,75l
Drikkes bedst: Nu-2033
Drikketemperatur: 12-16C
Dyrkningsmetode: Bæredygtigt
Kyl-i-halsen-faktor: *****
Stor-vin-faktor: ****

135.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Tysk Pinot Noir kan være en vanskelig affære, men de dygtige mennesker hos Koehler-Ruprecht har forstand på at lave vin. Her er den unge, fine, saftige udgave, med tryk på lethed og forfriskende syrlighed. Duft af syrlige røde bær, blomst og en smule efterårsløv, her i den lune 2018-årgang måske lidt mere “sauvage” end normalt. Slank, saftig, lyst frugtagtig smag, med frisk syre og let saltet eftersmag, der får mundvandet til at drive. Dejlig længde på eftersmagen, der har strejf af høstløv og fint krydder. Herligt glas rødvin.

Tyskerne er virkeligt kommet efter Pinot Noir de seneste 10-15 år, hjulpet af en blanding af klimaforandring, bedre kloner og større viden om at lave rødvin. Pfalz-regionen er blandt de førende i denne udvikling, og netop Kallstadt har et fremragende klima til den sarte druesort. Spätburgunder Kabinett Trocken er Koehler-Ruprechts “begyndervin” indenfor Pinot Noir, og tænkt i en ret traditionel stil, dog uden fadpræg. Den lette, lyse rødvin er fremragende afkølet, hvor den vil fungere smukt til lette retter, f.eks. grillet fisk, sommerens salater eller lyst kød. Til den, der tør vove det ene øje og afkøle sin rødvin for at finde ind til den sprøde, læskende sjæl.

Koehler-Ruprecht ligger i Kallstadt i Tysklands Pfalz-distrikt, hvor der er en årtusinder gammel tradition for at fremstille stor vin. Her er der lange, milde somre og en jordbund rig på kalk, der giver perfekte betingelser for at lave elegante, dybe vine på perfekt modne druer. Koehler-Ruprecht råder over ca. 12,5 ha. af de bedste vinmarker i Kallstadt: Saumagen, Annaberg, Steinacker og Kreidkeller. Særligt Saumagen, som er et gammelt romersk kalkstensbrud, har ry for at være en af de bedste vinmarker i Tyskland. Koehler-Ruprecht producerer ca. 90.000 flasker vin om året fordelt på en række druesorter, hvoraf de vigtigste er Riesling og Pinot Noir (på tysk Spätburgunder).
Huset Koehler-Ruprecht stammer fra 1700-tallet, men oplevede sin egentlige blomstring under den navnkundige Bernd Philippi fra 1980’erne og frem til 2011. Siden 2011 har Dominik Sona, der har erfaring fra en række topproducenter i Tyskland og USA, styret produktionen, som er fortsat på det tårnhøje niveau. I vinmarken arbejdes der i realiteten økologisk, men man har ikke ønsket certificering. I kælderen arbejdes der med så lidt manipulation som muligt. Alle vine gærer og lagrer på store, gamle egetræsfade, og der benyttes ingen industrigær til gæringen. Sulfitter tilsættes i meget små mængder for ikke at skjule vinenes fulde aroma. Vinene fremstår over hele rækken som elegante, dybe og tro mod deres voksested, med stor koncentration og majestætisk syre. Særligt Riesling-vinene har ry for ikke blot at kunne ligge længe, men at blive endnu bedre med tid på flaske. Koehler-Ruprecht regnes af kendere for en af de absolut bedste Riesling-producenter på verdensplan.

Varenummer (SKU): D-KR-024 Kategorier: , , Tags: , , , , ,

Specifikationer

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller på rustfri ståltank i 4-6 uger
Lagring: 2 år på store, gamle egetræsfade
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Spätburgunder Kabinett Trocken Pfalz 2018 Koehler-Ruprecht rødvin”

There are no reviews yet.