, , , ,

Rosson Amarone della Valpolicella DOCG 2011 Terre di Pietra

Availability:

Ikke på lager


Med Rosson løfter vi os op i Amarones forjættede land. Terre di Pietras bud på en topvin er selvfølgeligt kraftig og fyldig, men det balanceres på smukkeste vis af friskhed og saftighed.

Druesort: Corvina 40% Corvinone 30% Rondinella 15% Croatina 5% Teroldego 10%
Alkohol: 15.5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2030
Drikketemperatur: 16-18C
Dyrkningsmetode: Biodynamisk
Kyl-i-halsen-faktor: ***
Stor-vin-faktor: *****

449.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Amarone fremstilles af tørrede druer, og i udgangspunktet giver det anledning til særdeles kraftige, tætte og mørke vine, med risiko for mangel på friskhed og drikkevenlighed. Mange Amaroner lander i den grøft, men Terre di Pietras filosofi er i højere grad at udtrykke voksestedet og at sørge for at bibeholde friskheden i alle vine. Det opnås her ved at udvælge druer fra de højest liggende marker, ved at høste relativt tidligt og ved at benytte en andel druesorter, som bidrager med garvesyre og friskhed til den færdige vin. Selvom Rosson er meget kraftig og koncentreret, så dufter den smukt og saftigt af bitre kirsebær, blomster og sødlige krydderier. Smagen er kraftig, fyldig og rund, balanceret smukt med frisk syrlighed og finkornet garvesyre. En sjælden Amarone, der faktisk indbyder til at blive drukket.

Hvor Ripasso er en landeplage, der lever lidt på at være en mini-Amarone, er rigtig Amarone mange danskeres ønskevin. Det faktum har givet anledning til mange efterligninger, og for den sags skyld forfalskninger. Vores kolde klima indbyder til kraftige, ja svulstige, vine, så vi kan indtage den manglende sol på flaskeform. I udgangspunktet burde Amarone, der fremstilles på druesorter, der har god syre, være en fremragende ledsager til den danske vinter- og grillmad, men ofte udebliver den nødvendige friskhed fra vinen, og kombinationerne med mad bliver noget tunge og slappe. Her har vi dog den rigtige balance i vinen, som vil gå fremragende til netop de retter. Også god til selv meget lagrede oste, dog ikke blå oste. Lyst til Amarone, men ikke til at få din gane sovset til i træt rosinsaft? Så led ikke længere, du har den her.

Valpolicella-distrikter er et smukt, bakket, grønt vinlandskab for foden af alperne. Man siger gerne, at de bedste vine kommer fra Valpolicella Classico-området mod vest, men der er nu så mange producenter og vine fra den østlige del, der modsiger det, at det nok er mere gavnligt at tale om hvorvidt vinene kommmer fra marker i bakkerne eller på det mere højtydende flade landskab længere mod syd. Den grundlæggende kvalitetsforskel kommer i alt væsentligt fra hvor druerne dyrkes. Traditionen for at lave vin fra dette område er ældgammel, og både druesorter og fremstillingsmetoder er ofte meget lokale. Herfra kommer en stor andel af danskernes yndlingsvine, Ripasso og Amarone, som netop er baseret på lokale sorter og metoder.

Terre di Pietra er et ret nyt hus, der blev startet af Laura Albertini. Laura døde desværre ret ung og efterlod sig mand og to døtre. Manden, Cristiano Albertini, driver nu huset videre i Lauras ånd. Dyrkningen af vinmarkerne er biodynamisk, og fremstillingen i kælderen er bevidst simpel og naturlig. Der bruges kun naturligt forekommende gær og lav svovling, og vinene lagres i vidt omfang i neutrale beholdere. Navnet Terre di Pietra betyder “stenjordene” og henviser til, at familiens vinmarker alle befinder sig i kraftigt stenet terræn, hvor maskinelt markarbejde i vidt omfang er umuligt. Terre di Pietra har marker både i den vestlige Classico-zone og i den østlige zone, og alle marker er højt oppe i bakkerne for maksimal friskhed i vinene. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, og der frigives under 10.000 flasker om året til salg. Husets filosofi er at lave ligefremme, ukunstlede vine, der lægger vægt på så stor transparens fra marken ind i den færdige vin som muligt. Resultater er saftige, mundvandsdrivende, lækre vine, der oser af det sted, de kommer fra, hele vejen fra “begyndervinen” til den befriende saftige og elegante Amarone.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser. Druerne tørrer i 100-120 dage inden fremstillingen af vinen
Gæring: Med skaller i rustfri ståltank i 25 dage
Lagring: 48 måneder på brugte 500 liters tonneaux, 18 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Rosson Amarone della Valpolicella DOCG 2011 Terre di Pietra”

There are no reviews yet.