, , , ,

Quercia Laboriosa Garganega Veronese IGT 2016 Terre di Pietra

Availability:

Ikke på lager


Slank, lækker, stålsat mineralsk hvidvin, der tydeligt udtrykker den stenede jordbund og de velduftende omgivelser i marken. Terre di Pietra laver den med den samme hovedsort som Soave, men får et ganske andet udtryk her fra Valpolicella.

Druesort: Garganega 90% Pinot Bianco 5% Müller Thurgau 5%
Alkohol: 12,5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2023
Drikketemperatur: 10-12C
Dyrkningsmetode: Biodynamisk
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: **

115.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Her i den østlige del af Valpolicella-distriktet er der ikke langt til Soave-området med den berømte hvidvin. Derfor dyrker man naturligvis overvejende den samme druesort, som er ansvarlig for Soave-vinene, Garganega. Jordbunden hos Terre di Pietra er dog meget anderledes, og det giver sig udslag i en vin, der er helt sin egen. Dufter mundvandsdrivende af modent æble, hø, de grønne urter i marken og jernagtigt mineral. Slank og levende smag med sprød syre. Herligt drikkeværdig i den læskende ende.

Albertini-familiens biodynamiske, meget naturlige tilgang til fremstilling af vin giver her et meget ukunstlet, ligefremt udtryk. Man mærker den stenede vinmark og de duftende, grønne omgivelser i vinen, der giver en fornemmelse af grøde og vækst. Navnet Quercia Laboriosa betyder “den hårdtarbejdende eg” og henviser til det slidsomme manuelle arbejde i vinmarken, der så til gengæld giver en vi med så stærkt udtryk fra stedet. Kunne egentligt sagtens drikkes som et glas i utide, men fortjener i den grad også at blive sat til mad som f.eks. rå skaldyr, nænsomt tilberedte grøntsager med en mild olivenolie eller helt simpelt tilberedte lyse fisk. Hvis du elsker vine, der meget direkte udtrykker deres voksested, så er denne lige til dig.

Valpolicella-distrikter er et smukt, bakket, grønt vinlandskab for foden af alperne. Man siger gerne, at de bedste vine kommer fra Valpolicella Classico-området mod vest, men der er nu så mange producenter og vine fra den østlige del, der modsiger det, at det nok er mere gavnligt at tale om hvorvidt vinene kommmer fra marker i bakkerne eller på det mere højtydende flade landskab længere mod syd. Den grundlæggende kvalitetsforskel kommer i alt væsentligt fra hvor druerne dyrkes. Traditionen for at lave vin fra dette område er ældgammel, og både druesorter og fremstillingsmetoder er ofte meget lokale. Herfra kommer en stor andel af danskernes yndlingsvine, Ripasso og Amarone, som netop er baseret på lokale sorter og metoder.

Terre di Pietra er et ret nyt hus, der blev startet af Laura Albertini. Laura døde desværre ret ung og efterlod sig mand og to døtre. Manden, Cristiano Albertini, driver nu huset videre i Lauras ånd. Dyrkningen af vinmarkerne er biodynamisk, og fremstillingen i kælderen er bevidst simpel og naturlig. Der bruges kun naturligt forekommende gær og lav svovling, og vinene lagres i vidt omfang i neutrale beholdere. Navnet Terre di Pietra betyder “stenjordene” og henviser til, at familiens vinmarker alle befinder sig i kraftigt stenet terræn, hvor maskinelt markarbejde i vidt omfang er umuligt. Terre di Pietra har marker både i den vestlige Classico-zone og i den østlige zone, og alle marker er højt oppe i bakkerne for maksimal friskhed i vinene. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, og der frigives under 10.000 flasker om året til salg. Husets filosofi er at lave ligefremme, ukunstlede vine, der lægger vægt på så stor transparens fra marken ind i den færdige vin som muligt. Resultater er saftige, mundvandsdrivende, lækre vine, der oser af det sted, de kommer fra, hele vejen fra “begyndervinen” til den befriende saftige og elegante Amarone.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller i temperaturstyret rustfri ståltank i 15 dage
Lagring: 6 måneder på rustfri ståltank, 2 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Quercia Laboriosa Garganega Veronese IGT 2016 Terre di Pietra”

There are no reviews yet.