, ,

Pfalz Chardonnay Kabinett Trocken 2021 – Koehler-Ruprecht – 6 flasker


6 flasker Pfalz Chardonnay Kabinett Trocken 2021 – Koehler-Ruprecht

894.00 kr.

Koehler-Ruprecht ligger i Kallstadt i Tysklands Pfalz-distrikt, hvor der er en årtusinder gammel tradition for at fremstille stor vin. Når man besøger det skønne, blidt bakkede område omkring Kallstadt, så forstår man godt hvorfor romerne slog sig ned, byggede deres store villaer og begyndte at dyrke vin her. Der er en mild, sydlandsk stemning over stedet, med lange, milde somre og en jordbund rig på kalk, der kan minde om jordbunden i Bourgogne og giver perfekte betingelser for at lave elegante, dybe vine på perfekt modne druer. Selvom Pfalz er mest kendt for sine fantastiske tørre Riesling’er, så er det også arnestedet for mange af de bedste “burgundiske” vine fra Tyskland, både Chardonnay’er og Pinot Noir’er.
Koehler-Ruprecht råder over ca. 12,5 ha. af de bedste vinmarker i Kallstadt: Saumagen, Annaberg, Steinacker og Kreidkeller. Koehler-Ruprecht producerer ca. 90.000 flasker vin om året fordelt på en række druesorter, hvoraf de vigtigste er Riesling, Chardonnay og Pinot Noir. Huset stammer fra 1700-tallet, men oplevede sin største blomstring under den navnkundige Bernd Philippi fra 1980’erne og frem til 2011. Siden 2011 har Dominik Sona, der har erfaring fra en række topproducenter i Tyskland og USA, styret produktionen, som er fortsat på det tårnhøje niveau. I vinmarken arbejdes der i realiteten økologisk, men man har ikke ønsket certificering. I kælderen arbejdes der med så lidt manipulation som muligt. Alle vine gærer og lagrer på store, gamle egetræsfade på lokal eg fra Hunsrück, og der benyttes ingen industrigær til gæringen. Sulfitter tilsættes i meget små mængder for ikke at skjule vinenes fulde aroma. Vinene fremstår over hele rækken som elegante, dybe og tro mod deres voksested, med stor koncentration og majestætisk syre.
Chardonnay Kabinett Trocken 2021 er en rank, slank, mineralsk, klassisk Chardonnay, der vel bedst kan sammenlignes med god Chablis. Dufter dejligt køligt af æble, kalkmineral / østersskal, bløde grønne urter og lidt af det krudt, man også ofte oplever i Chablis. Smagen er slank til mellemfyldig, men dyb, med en flot syre, der balancerer frugtens fine modenhed og gør vinen rank og elegant – tydelig kokumi-effekt på spil her; nydelig eftersmag, præget af kølig mineralitet.

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Pfalz Chardonnay Kabinett Trocken 2021 – Koehler-Ruprecht – 6 flasker”

There are no reviews yet.