Delikatesser, Italien, Olie, Sicilia
Olivenolie – Il Maggiore 2021 – Podere dell’Etna Segreta
Verdens bedste olivenolie.
Olien fremstilles på den lokale sort Nocellara dell’Etna. Der håndhøstes for optimal kvalitet ca. midt-oktober, hvilket er ca. halvanden måned tidligere end der normalt høstes oliven i området. Det giver et væsentligt reduceret udbytte i forhold til den senere høst, men det gøres for at opnå den højest opnåelige kvalitet, med det højest mulige niveau af antioxidanter og den lavest mulige syre overhovedet. Vi har smagt mange fremragende olivenolier i vores liv, men vi tøver ikke med at kalde den resulterende olie for den klart bedste, vi nogensinde har prøvet. Så, for os, verdens bedste olivenolie.

Olivensort: Nocellara dell’Etna

Indhold: 1 l

Anvendes før: 30.05.2023

Produceret i: Italien af Podere dell’Etna Segreta
199.00 kr.
Da vi kørte rundt på Sicilien i oktober måned 2021 besøgte vi bl.a. den lillebitte producent Podere dell’Etna Segreta, på sydsiden af Etna-vulkanen. Den virkeligt sympatiske Grasso-familie producerer her p.t. ca. 3500 flasker vin og 600 liter olivenolie om året (!). Stedet er også en B’n’B, med en virkeligt fremragende restaurant, og planlægger at øge produktionen i løbet af de næste 5-10 år, men indtil videre er det altså alt, hvad de producerer.
Vinene ( der er p.t. to røde) er virkeligt anderledes og virkeligt gode, og dem tager vi hjem på et tidspunkt. Olivenolien, derimod, var af en så sindsoprivende kvalitet, at vi simpelthen var nødt til at tage den hjem omgående. Det gjorde vi med kurér, for vi ville ikke risikere, at en langvarig transport kunne gå ud over den høje kvalitet.
Olien fremstilles på den lokale sort Nocellara dell’Etna. Der håndhøstes for optimal kvalitet ca. midt-oktober, hvilket er ca. halvanden måned tidligere end der normalt høstes oliven i området. Det giver et væsentligt reduceret udbytte i forhold til den senere høst, men det gøres for at opnå den højest opnåelige kvalitet, med det højest mulige niveau af antioxidanter og den lavest mulige syre overhovedet. Vi har smagt mange fremragende olivenolier i vores liv, men vi tøver ikke med at kalde den resulterende olie for den klart bedste, vi nogensinde har prøvet. Så, for os, verdens bedste olivenolie.
Farven er en lysende smaragdgrøn, og noget uklar, for der filtreres ikke, og benyttes ikke andre tricks, for det ville tage toppen af kvaliteten. Olien dufter rumfyldende intenst og mættet af saftigt grønt græs, artiskok, tomatstilk, grønne urter og en frugtagtighed, som nærmest minder om aromatisk æble; uden tvivl den heftigste, flotteste, lækreste duft, vi nogensinde har mødt i en olivenolie. Smagen er mundfyldende og heftig, men gives friskhed og elegance af en rygrad af saftig grønhed. Eftersmagen klinger kun langsomt af, med intense dufte, og så en pebret-stærk krashed, som smager så vildt sundt, at man forledes til at tro, at man nemt bliver 100 år hvis man bare bruger denne olie.
I første omgang fik vi allernådigst lov til at købe 60 liter af denne guddommelige olie, altså 10% af den samlede produktion. Det var alligevel så lidt, at vi i første omgang ikke gik ud og råbte på gader og stræder om den. Vi skænkede den bare for gæster på lageret, samt for enkelte vinbarskunder, og det var godt nok en meget lille procentdel, der ikke købte efter at have smagt. Så lille, faktisk, at vi havde næsten udsolgt på meget kort tid. Nu har vi så heldigvis fået lov at købe de allersidste 60 liter, som stadigt stod på tank dernede, Vi har endda fået lov til at fortsætte med den virkeligt fordelagtige introduktionspris.
Den beholder, du ser på billedet, er den første beholder, som vi fik olien hjem i. Den havde vi selv specificeret. For det nye batch, som igen tappes specifikt til os, har det ikke været muligt at finde nøjagtigt den samme beholder, men det bliver stadig en 1-liters beholder, og etiketten skulle være den samme.
Og prisen? Den koster KUN 199 flade danske kroner for en liter. For nogle ligner det måske en høj pris for hvad der “bare” er olivenolie. Men alle, der har smagt den, har spontant udbrudt, at det da godt nok var billigt for en olie af så høj kvalitet. Vi er selv stolte over, at vi har kunnet holde oliens pris så lav, for hvor meget burde man egentligt betale for en liter af verdens bedste olivenolie?
There are no reviews yet.