, , ,

Mas Amor Rosado Catalunya DO 2017 Franck Massard rosé

Availability:

Ikke på lager


Saftig, frisk, fast Catalunya rosé fra Franck Massard. Mas Amór har en del struktur og et friskt syrepift, så den går godt til mad. Skøn duft af røde vilde bær, appelsinskal og middelhavsurter.

Druesort: Garnacha 80% Tempranillo 20%
Alkohol: 13%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2018-2019
Drikketemperatur: 10-12C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: **

79.00 DKK

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.

I forhold til Franck Massards El Mago Rosado har Mas Amor mere farve, mere struktur og en friskere syre, og den virker derfor slankere. Det skyldes et bevidst valg om at kunne tilbyde en rosé, der har gastronomisk relevans og et mere tydeligt aftryk af voksestedet i tillæg til den charmerende frugtagtighed. Duften byder på vilde røde bær, appelsinskal og middelhavsurter fra voksestedet, mens smagen er let, tør og piftet op af frisk syre. Man får mundvand og lyst til at få sig et glas mere af denne vin.

Mas Amor er en berømt graffiti på en mur i Barcelona, som pryder etiketten. Det er et opråb om “mere kærlighed” i vores allesammens liv, som erstatning for vold og andre ubehageligheder. Det er svært at være uenig i det opråb. Mas Amor kan sagtens fungere som terrassevin, men med sin friske syre er den også særdeles velegnet til let mad såsom skaldyr og salater. Til dig, der gerne vil have en frisk, slank rosé med tørhed og fasthed.

Franck Massard finder råmaterialet til sine Catalunya-vine (Mas Amor og Mas Sardana) i de kystnære områder af Catalunya, hvor nærheden til havet og den friske brise er med til at sørge for god og jævn modning af druerne. Franck Massards idé med de to vine er at tilbyde typiske, friske og betalelige vine, der afspejler deres voksested og de druesorter, der er anvendt uden sminke og overgjorthed.

Franck Massard er belgier og oprindeligt sommelier. Han vandt i 1996 titlen som Englands bedste sommelier, men flyttede i begyndelsen af 00’erne til Catalunya, hvor han begyndte at arbejde for den berømte Miguel Torres. I 2004 begyndte han at fremstille Priorat-vin fra en lille mark, han havde købt sammen med en ven. Efter nogle års eksperimenter følte de, at de var blevet så gode til at lave vin, at de besluttede sig for at sende dem på markedet. Siden da er det gået slag i slag, og Franck laver nu vin fra egne marker, indkøbte druer og i samarbejde med gode venner over det meste af nord-Spanien, dels under eget navn, dels under Epicure Wines-navnet, og helst fra økologisk dyrkede marker. Fælles for alle Francks projekter er en bevidst satsning på at lave meget transparente vine, der afspejler druesorter og voksesteder optimalt, uden overflødig sminke. Det betyder blandt andet, at vinene fremstilles med lav eller ingen svovling og intet eller moderat fadbrug. På den måde er de, skønt meget tro mod voksestedet, ret uspanske med deres friskhed og deres fravær af forstyrrende fadtoner. Franck Massard blev i 2013 udnævnt til Winemaker of the Year af Naked Wines, men er i vores vurdering endnu dygtigere nu, og med en brændende ambition om konstant forbedring.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller i rustfri ståltank i 14 dage
Lagring: 6 måneder på rustfri ståltank
Sulfitter tilsat: En lille smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Mas Amor Rosado Catalunya DO 2017 Franck Massard rosé”

There are no reviews yet.