-25%
, ,

Koehler-Ruprecht – Spätburgunder Kabinett Trocken 2022 – 12 flasker


12 flasker Spätburgunder Kabinett Trocken 2022 fra Koehler-Ruprecht

1,485.00 kr. 1,980.00 kr.

Tysklands Pfalz-distrikt har en årtusinder gammel tradition for at fremstille stor vin. Her er der lange, milde somre og en jordbund rig på kalk, der giver perfekte betingelser for at lave elegante, dybe vine på perfekt modne druer. Koehler-Ruprecht råder over ca. 12,5 ha. af de bedste vinmarker i Kallstadt: Saumagen, Annaberg, Steinacker og Kreidkeller. Særligt Saumagen, som er et gammelt romersk kalkstensbrud, har ry for at være en af de bedste vinmarker i Tyskland. Koehler-Ruprecht producerer ca. 90.000 flasker vin om året fordelt på en række druesorter, hvoraf de vigtigste er Riesling og Pinot Noir (på tysk Spätburgunder).
Huset stammer fra 1700-tallet, men oplevede sin egentlige blomstring under den navnkundige Bernd Philippi fra 1980’erne og frem til 2011. Siden 2011 har Dominik Sona, der har erfaring fra en række topproducenter i Tyskland og USA, styret produktionen, som er fortsat på det tårnhøje niveau. I vinmarken arbejdes der i realiteten økologisk, men man har ikke ønsket certificering. I kælderen arbejdes der med så lidt manipulation som muligt. Alle vine gærer og lagrer på store, gamle egetræsfade, og der benyttes ingen industrigær til gæringen. Sulfitter tilsættes i meget små mængder for ikke at skjule vinenes fulde aroma. Vinene fremstår over hele rækken som elegante, dybe og tro mod deres voksested. På den baggrund er prispolitikken forbavsende venlig.
2022-årgangen regnes for fremragende i Pfalz. Vækstsæsonen var lun og tør, men ikke for hed, og jordens evne til at holde på vandet gjorde, at vinmarkerne ikke led. Der kom tilmed en smule regn i august, så markerne var i topform da der skulle høstes. Pinot Noir’erne blev høstet ved fuld modenhed og er flotte, ranke, saftige og lækre, med en mild og blød garvesyre. Spätburgunder Kabinett Trocken 2022 er absolut verdensklasse: Smækker, lækker, saftig rød frugt, lille strøg af krydderi og høstløv, elegance og ultimativ blød charme. Både sensuel og intellektuel, som kun Pinot kan det. Bælle-bælle.

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Koehler-Ruprecht – Spätburgunder Kabinett Trocken 2022 – 12 flasker”

There are no reviews yet.