, , , ,

El Mago Rosado Terra Alta DO 2017 Franck Massard rosé

Availability:

Ikke på lager


Fortryllende rosé fra Terra Alta. El Mago Rosado er i Franck Massards hænder blevet en umiddelbar, lys, bærduftende, blød, saftig og helt uimodståelig vin, der tigger om at blive kylet i halsen.

Druesort: Garnacha 100%
Alkohol: 13%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2018-2019
Drikketemperatur: 10-12C
Dyrkningsmetode: Økologisk
Kyl-i-halsen-faktor: *****
Stor-vin-faktor: **

125.00 DKK

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.

Garnacha (Grenache) er en af verdens mest plantede druesorter, og er elsket for at kunne producere masser af sukker under varme forhold. Det kniber dog ofte mere med farve og syre, og vinene kan derfor godt blive flade og alkoholiske. Med El Mago Rosado er det lykkedes Franck Massard at holde på syren og holde alkoholen i ave, så han har kunnet producere denne meget lyse, saftige, friske charmetrold. Garnachas jordbærrede frugtagtighed er her blevet hævet til nye højder og har fået et tilskud af voksestedets middelhavsurter og et stænk blomst. I munden er den rund, blød, saftig og frisk. Den her vin er simpelthen sindssygt charmerende. Bemærk, at El Mago Rosado ikke har fået tilsat sulfit og derfor ikke er nogen langtidsholdbar vin. Til gengæld er den voldsomt umiddelbar og bælleværdig.

Franck Massard køber sine druer til El Mago-vinene fra et søskendepar, der under langtidskontrakt økologisk dyrker forskellige former for Garnacha. Markerne er højtliggende og med meget kalkholdig lerjord. Stedet giver mulighed for at høste druer, der har friskhed og mineralitet, der løfter Garnacha ind i en helt anden dimension. El Mago Rosado er ikke en voldsomt struktureret vin, den lever på sin blødhed, friskhed og voldsomme charme. Den skal derfor først og fremmest fungere som terrassevin, og kan så også fungere som glimrende partner til sødlige skaldyr eller helt lyse, sommerlige retter med grøntsager, ris eller pasta. Prøv den; vi tror ikke, du kan stå for dens glade charme.

Terra Alta-distriktet ligger vest for – og trods navnet lidt lavere end – Priorat og består hovedsageligt af bløde, smukke bakker. Her dyrkes hovedsageligt Garnacha i flere afskygninger. Det kunne principielt være et problem for friskheden, for Garnacha er et monster, der gerne smider syre og opbygger sukker hvis den får lov. Imidlertid er den hyppige jordbund i Terra Alta kalkholdig ler, der giver druerne friskhed fordi den både holder på vand og får vinstokkene til at producere druer med mere syre. Dertil kommer mere eller mindre konstante vinde fra forskellige verdenshjørner, der hjælper med at nedkøle området. Franck Massard benytter den friskhed, der kommer i vinene fra Terra Alta til at fremstille en serie vine, der alle har charme, friskhed og tårnhøj kyl-i-halsen-faktor til fælles.

Franck Massard er belgier og oprindeligt sommelier. Han vandt i 1996 titlen som Englands bedste sommelier, men flyttede i begyndelsen af 00’erne til Catalunya, hvor han begyndte at arbejde for den berømte Miguel Torres. I 2004 begyndte han at fremstille Priorat-vin fra en lille mark, han havde købt sammen med en ven. Efter nogle års eksperimenter følte de, at de var blevet så gode til at lave vin, at de besluttede sig for at sende dem på markedet. Siden da er det gået slag i slag, og Franck laver nu vin fra egne marker, indkøbte druer og i samarbejde med gode venner over det meste af nord-Spanien, dels under eget navn, dels under Epicure Wines-navnet, og helst fra økologisk dyrkede marker. Fælles for alle Francks projekter er en bevidst satsning på at lave meget transparente vine, der afspejler druesorter og voksesteder optimalt, uden overflødig sminke. Det betyder blandt andet, at vinene fremstilles med lav eller ingen svovling og intet eller moderat fadbrug. På den måde er de, skønt meget tro mod voksestedet, ret uspanske med deres friskhed og deres fravær af forstyrrende fadtoner. Franck Massard blev i 2013 udnævnt til Winemaker of the Year af Naked Wines, men er i vores vurdering endnu dygtigere nu, og med en brændende ambition om konstant forbedring.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller i rustfri ståltank i 10 dage
Lagring: 6 måneder på rustfri ståltank
Sulfitter tilsat: Nej
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “El Mago Rosado Terra Alta DO 2017 Franck Massard rosé”

There are no reviews yet.