, , ,

Cheiras Bianco 2019 Antonella Lombardo hvidvin


Super-intense, smukke aromaer af eksotiske frugter, citrus, blomster og krydderier leder ind til en koncentreret, fyldig, halvtør-halvsød smag med lækker friskhed og stor længde. Antonella Lombardo er et nyt kulthus, som du bør lære at kende.

Druesort: Greco di Bianco (Malvasia) 100%
Alkohol: 14,5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2037
Drikketemperatur: 10-12C
Dyrkningsmetode: Økologisk
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: *****

 

349.00 kr.

I Bianco i det sydligste Calabria dyrker man traditionelt en druesort, som lokalt kaldes Greco, men som er en Malvasia-afart. Den laver man gerne nogle sommetider (men lidt for sjældent) glimrende dessertvine af på tørrede druer. Antonella Lombardo udsætter også sorten for en let tørring på ca. 20 dage, hvorefter mosten gærer med drueskallerne. Pga. tørringen af druerne og det deraf følgende høje sukkerindhold er vinen ikke helt tør, men i modsætning til den lokale tradition er den heller ikke helt sød. Den lander et smukt sted i midten, hvor skønne, intense aromaer af tørrede abrikoser, tropisk frugt, citrus, orientalske krydderier, bløde krydderurter og frisk mineralitet nærmest overvælder sanserne, og gives dybde af flot struktur, mundfylde og stor længde. En fremragende genfortolkning af områdets årtusindgamle tradition.

“Cheiras” er oldgræsk for “hænder”, et navn, som Antonella Lombardo har givet denne vin, fordi klaserne efter endt tørring afstilkes i hånden. Det er et kæmpe-arbejde, som alle medarbejderne deltager i ind imellem alle de andre arbejdsopgaver i den travle høst- og gæringstid. Håndafstilkningen har dog den fordel, at den giver enorm kontrol over det druemateriale, der benyttes til vinen, så man kan sikre, at kun de bedste, sundeste tørrede druer benyttes til vinen. Det er nødvendigt, fordi den intense, fortættede karakter i vinen opnås ved at gære og udbløde med drueskallerne, og hvis de er af lav kvalitet vil det gå stærkt ud over vinens kvalitet. Den halvtørre / halvsøde vin, der kommer ud af processen, har forbavsende brede anvendelsesmuligheder, særligt i en calabresisk madkontekst. Den er f.eks. fremragende til de typiske calabresiske chili-salamier på kødet fra de indfødte sorte svin, og måske endda endnu bedre til god, vellagret pecorino fra Crotone med chili-marmelade eller honning og chiliflager. Kan i det hele taget bruges, hvor maden er meget intenst smagende og kunne bruge noget intens kontrast. En ny klassiker er født.

Den sydligste del af Calabria-regionen domineres af det store, barske bjergmassiv Aspromonte, “det bitre bjerg”. Kæmpen lurer altid i baggrunden, og ser med sine uvejsomme bjergsider forbydende og afskrækkende ud. Men massivet smider en masse dejlig erosion af sig, som “fodrer” de lavereliggende, blødt svungne bakker ud mod de solkyssede kyster. Aspromonte er et kalkmassiv, så erosionen medfører nogle meget lyse, næsten hvide bakker, hvis ler-/mergel-jord holder smukt på væde, mens kalken smider en stor del af solindstrålingen ud i universet igen. Parret med områdets subtropiske klima giver det fremragende forhold for dyrkning af varmekrævende druesorter. Der har da også været dyrket vin i området fra før grækerne satte fod der i det 8. århundrede f.v.t. Området omkring Bianco kaldes gerne “Costa dei Gelsomini”, “Jasminkysten”, og det ikke uden grund. Luften er fuld af blomsterdufte, særligt fra jasmin, men også fra citrusblomst og middelhavsbuskads, og de dufte finder vej ind i vinene fra stedet. Med Antonella Lombardos ankomst ser området endeligt ud til at skulle få den vinøse genopvågnen, som det har fortjent i så mange år.
Antonella Lombardo er oprindeligt fra Bianco, men byggede efter endt jura-uddannelse en strålende karriere som advokat i Milano. I 2019 blev hjemlængslen dog for stærk, og Antonella flyttede tilbage til Bianco, hvor hun anskaffede sig 5 ha. vinmarker og lejede sig ind i beskedne lokaler for at begynde at lave vin. Antonellas første vin kom på markedet i 2020, men hun og hendes vine har på ingen tid fået et kolossalt ry. Allerede i sit første år med vine på markedet blev Antonella udnævnt som årets bedste vindyrker af den prestigiøse Gambero Rosso-guide, og hendes vine har fået tårnhøje points af de anmeldere, som har smagt dem. Fra Biancos lyse jorde fremstiller Antonella bittesmå mængder af vine, som formår at væve stedets solrige klima, jordens livgivende friskhed og de lokale, akklimatiserede druesorter sammen til fremragende, saftige, friske, lækre og stærkt karakteristiske vine. Vi besøgte Antonella i oktober 2021 og blev blæst bagover af hendes vine. En ny verdensstjerne er født. Her gælder det om at komme med tidligt og så følge udviklingen efterhånden som flere vine kommer til og Antonella bliver endnu dygtigere.

Varenummer (SKU): I-ALO-001 Kategorier: , , , Tags: ,

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller på temperaturstyret rustfri ståltank i 20 dage
Lagring: 18 måneder på rustfri ståltank, 3 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: En lille smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Cheiras Bianco 2019 Antonella Lombardo hvidvin”

There are no reviews yet.