, ,

Chardonnay Kabinett Trocken Pfalz 2018 Koehler-Ruprecht hvidvin

Availability:

Ikke på lager


Pfalz er også arnestedet for mange af de bedste “burgundiske” vine fra Tyskland. Kabinett Trocken er en rank, slank, mineralsk Chardonnay, der vel bedst kan sammenlignes med god Chablis.

Druesort: Chardonnay 100%
Alkohol: 13%
Indhold: 0,75l
Drikkes bedst: Nu-2028
Drikketemperatur: 8-12C
Dyrkningsmetode: Bæredygtigt
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: ****

115.00 kr.

Ikke på lager

Få en notits når varen er på lager igen.





Selvom Pfalz er mest kendt for sine fantastiske tørre Riesling’er, så er det også arnestedet for mange af de bedste “burgundiske” vine fra Tyskland, både Chardonnay’er og Pinot Noir’er (Spätburgunder’e). Chardonnay Kabinett Trocken er en rank, slank, mineralsk Chardonnay, der vel bedst kan sammenlignes med god Chablis. Dufter dejligt køligt af æble, kalkmineral og bløde grønne urter. Smagen er slank, med en flot syre, der balancerer frugtens fine modenhed og gør vinen rank og elegant; nydelig eftersmag, præget af kølig mineralitet. Forbavsende pris for sådan høj kvalitet.

Når man besøger det skønne, blidt bakkede område omkring Kallstadt, så forstår man godt hvorfor romerne slog sig ned, byggede deres store villaer og begyndte at dyrke vin her. Der er en mild, sydlandsk stemning over stedet, og det stemmer faktisk rigtigt godt med den mad, man kan sætte Kallstadt-vine til. Koehler-Ruprechts Chardonnay Kabinett Trocken er helt tør, og vil egne sig fremragende til skaldyr, også gerne de rå af slagsen, lyse grøntsagsretter og lyse fiskeretter. Går også godt til helt lyst kød og friske oste, gerne friske gedeoste. Altsammen ting, der er helt hjemme noget længere sydpå.

Koehler-Ruprecht ligger i Kallstadt i Tysklands Pfalz-distrikt, hvor der er en årtusinder gammel tradition for at fremstille stor vin. Her er der lange, milde somre og en jordbund rig på kalk, der giver perfekte betingelser for at lave elegante, dybe vine på perfekt modne druer. Koehler-Ruprecht råder over ca. 12,5 ha. af de bedste vinmarker i Kallstadt: Saumagen, Annaberg, Steinacker og Kreidkeller. Særligt Saumagen, som er et gammelt romersk kalkstensbrud, har ry for at være en af de bedste vinmarker i Tyskland. Koehler-Ruprecht producerer ca. 90.000 flasker vin om året fordelt på en række druesorter, hvoraf de vigtigste er Riesling og Pinot Noir (på tysk Spätburgunder).
Huset Koehler-Ruprecht stammer fra 1700-tallet, men oplevede sin egentlige blomstring under den navnkundige Bernd Philippi fra 1980’erne og frem til 2011. Siden 2011 har Dominik Sona, der har erfaring fra en række topproducenter i Tyskland og USA, styret produktionen, som er fortsat på det tårnhøje niveau. I vinmarken arbejdes der i realiteten økologisk, men man har ikke ønsket certificering. I kælderen arbejdes der med så lidt manipulation som muligt. Alle vine gærer og lagrer på store, gamle egetræsfade, og der benyttes ingen industrigær til gæringen. Sulfitter tilsættes i meget små mængder for ikke at skjule vinenes fulde aroma. Vinene fremstår over hele rækken som elegante, dybe og tro mod deres voksested, med stor koncentration og majestætisk syre. Særligt Riesling-vinene har ry for ikke blot at kunne ligge længe, men at blive endnu bedre med tid på flaske. Koehler-Ruprecht regnes af kendere for en af de absolut bedste Riesling-producenter på verdensplan.

Varenummer (SKU): D-KR-022 Kategorier: , , Tags: , , , , ,

Specifikationer

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Uden skaller på store, gamle egetræsfade
Lagring: 9 måneder med bundfald på store, gamle egetræsfade
Sulfitter tilsat: En lillebitte smule lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Chardonnay Kabinett Trocken Pfalz 2018 Koehler-Ruprecht hvidvin”

There are no reviews yet.