, ,

Capel Dolcetto d’Alba DOC 2017 Nino Costa


Sindssygt saftig, frisk Dolcetto fra Roero. Nino Costa udnytter her, at Dolcetto på Roeros jordbund kan give stor friskhed og tårnhøj bællefaktor.

Druesort: Dolcetto 100%
Alkohol: 13,5%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2018-2022
Drikketemperatur: 14-16C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: *****
Stor-vin-faktor: ***

99.00 kr.

Sorten Dolcetto fremstiller piemontesernes foretrukne dagligvin, fordi den er knap så kraftig og alkoholrig som f.eks. Barbera og Nebbiolo. Med Capel Dolcetto d’Alba tilstræber Nino Costa netop en letdrikkelig, super-saftig vin fremstillet helt simpelt på ståltank, så de charmerende aspekter af druesorten og den friskhed, jordbunden giver, træder tydeligst muligt frem. Dette er en smidig, saftig og meget frugtagtig vin med en rank friskhed og mineralitet og super kyl-i-halsen-faktor.

Noget af det største, en vin kan gøre, er at få dig til at smile, fordi den er charmerende og letdrikkelig. Nino Costas vine er generelt sådan, men netop Capel er helt i top i den kategori. Hvis du holder af let rødvin, der kan drikkes let afkølet, og som tigger om at blive kylet i halsen, så skal du skynde dig her. Hvis du ikke køber noget nu, så drikker vi nemlig det hele selv! Drik den gerne for sig, f.eks. på terrassen, men ellers til charcuteri og lette kødretter..

I de smukke, bløde bakker i Roero-området i Piemonte dyrker man de gængse piemontesiske blå druesorter samt den grønne, lokale Arneis-sort. Nino Costas marker ligger i det bedste område af Roero, der strækker sig fra Canale til Montà. Vinene herfra nyder godt af den særlige kalkholdige sandjord og de høje bakker, der giver vine med et ekstra pift af friskhed og mineralitet.

Ejeren Alessandro Costa er en ægte vinbonde, hvis slægt har levet og dyrket jorden i Roero-området i mange generationer. Vindyrkning har været en stor del af slægtens livsgrundlag lige så længe den har været i området. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Familiens stedkundskab og de skånsomme dyrkningsmetoder giver sig udslag i vine, der er ekstraordinært drikkelækre, velbalancerede og tro mod deres oprindelse. Selv de største og mest komplekse vine herfra udmærker sig ved en tilgængelighed og charme, som kan være svær at finde i store vine. Den sympatiske prispolitik vidner om en familie, der er ydmyg overfor dens oprindelse og tænker på den lange bane.

Varenummer (SKU): I-NIC-003 Kategorier: , , Tags: , , , ,

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: På skaller i temperaturstyret rustfri ståltank i 7-10 dage
Lagring: 6 måneder i rustfri ståltank, siden 2-3 måneder på flaske
Sulfitter tilsat: Ja, før gæring og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Capel Dolcetto d’Alba DOC 2017 Nino Costa”

There are no reviews yet.