, ,

Barolo DOCG 2013 Giacomo Ascheri


Ascheris smukke, traditionelle “begynder”-Barolo er en seriøs mellemvægter, der på elegant vis forener frugt og blomst fra den vestlige del af distriktet med struktur, krydderi og lakrids fra den østlige.

Druesort: Nebbiolo 100%
Alkohol: 14%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: 2019-2033
Drikketemperatur: 16-18C
Dyrkningsmetode: Bæredygtig
Kyl-i-halsen-faktor: ***
Stor-vin-faktor: ****

250.00 DKK

Send besked via din Messenger app...


Den traditionelle måde at lave Barolo på var at blande druer fra forskellige steder i distriktet, så man fik en balanceret vin, der udtrykte særpræget fra det overordnede distrikt snarere end fra en enkelt mark. På denne måde kunne man udfylde hele det spektrum, som Barolo er i stand til at udtrykke. Ascheris “normale” Barolo er lavet ud fra denne indstilling, og nyder godt af, at huset ejer marker i både den vestlige, “lette” del af distriktet og den østlige, “kraftige” del. På den måde er Ascheri i fuld kontrol over kvaliteten og oprindelsen. Vinen udtrykker på smukkeste vis en traditionel Barolos kendetegn: Lys, smuk farve, en næse med duft af røde bær, blomst, lakrids, læder og let krydderi, og en smag, der trods Nebbiolos altid tilstedeværende garvesyre formår at være afrundet, frisk og meget drikkelig. 2013 er et fremragende år for Barolo.

Barolo er sjældent en nem og ligetil vin, den kræver opmærksomhed, tålmodighed og lysten til at sætte sig ind i nuancer. Ascheris Barolo udtrykker fuldt ud denne idé, og vil belønne den, der giver sig tiden til det. Men husets hundredårige erfaring og traditionelle metoder fornægter sig ikke, for her er en vin, der også er rund og behagelig at drikke. Dette er en vin til de store retter, f.eks. pasta med kødfyld eller med svampe, eller retter med mørkt kød. Fortrinlig til lagrede oste, så længe de ikke bliver for syrlige eller er blå. Vinen til dig, der vil have en venlig og grundig indføring i de store vines univers.

Fra de smukke, vinklædte bakker i Barolo-distriktet kommer mange af verdens bedste vine. Den kalkholdige, men afvekslende jordbund og de mange forskellige eksponeringer i markerne, der svinger sig om bakkerne, giver grundlaget for fremstilling af store, lagringsdygtige vine med et utal af nuancer og individuelle forskelle. Meget groft kan det siges, at distriktets letteste og mest blomstrede vine kommer fra den vestlige del omkring byerne La Morra, Verduno og Novello, mens de kraftigste og mest krydrede vine kommer fra den østlige del omkring byerne Serralunga d’Alba og Monforte. Ascheri har ejerskab i nogle af de bedste marker i både Verduno, La Morra og Serralunga d’Alba, og er således enestående vel dækket ind for at kunne udtrykke distriktets diversitet.

Huset Giacomo Ascheri blev grundlagt i 1880 og drives nu videre i fjerde generation. Beliggenheden i Bra skyldes, at Bra var (og er) et transportknudepunkt for hele området, og har muliggjort ejerskab i vinmarker i både Barolo-distriktet, i Roero-distriktet og omkring selve Bra. Det giver Ascheri adgang til at udtrykkke hele områdets diversitet i vin. Der fremstilles kun vin på druer fra egne marker, som dyrkes bæredygtigt, dvs. med færrest mulige indgreb i marken og kun når mest nødvendigt. Husets stil er særdeles traditionel, med udbredt brug af store, gamle egetræsfade til lagring af de store vine. Resultatet er rene, klare, store vine med et markant aftryk af områdets egenart. Ascheri er på forunderlig vis en velbevaret hemmelighed, på trods af konsistent meget høje scores fra vinjournalister og guides. Husets nuværende leder, Matteo Ascheri, nyder sågar så megen respekt blandt sine vinmagerkollegaer, at han er blevet valgt til præsident for konsortiet der styrer denominationerne Barolo, Barbaresco, Alba, Langhe og Dogliani. Nu kan du også være med på hemmeligheden!

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller i temperaturstyret rustfri ståltank i 15 dage
Lagring: 2 år på store, gamle træfade, 1 år på flaske
Sulfitter tilsat: Ja, før gæring og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Barolo DOCG 2013 Giacomo Ascheri”

There are no reviews yet.