, , , ,

Irpinia Aglianico DOC 2015 Rocca del Principe rødvin


Den ædle Aglianico-sort i Rocca del Principes unge, tilgængelige udgave. Skøn duft af mørke kirsebær, bark, læder og grillede krydderurter. Frugtagtig og rank smag i elegant sammenspil med sprød syre og fast garvesyre. Klassisk.

Druesort: Aglianico 100%
Alkohol: 14%
Indhold: 0.75l
Drikkes bedst: Nu-2027
Drikketemperatur: 14-16C
Dyrkningsmetode: Økologisk
Kyl-i-halsen-faktor: ****
Stor-vin-faktor: ****

125.00 kr.

Lapio ligger indenfor det område, hvor man kan dyrke den store, klassiske rødvin Taurasi, og det gør Rocca del Principe naturligvis også. Imidlertid er Taurasi en vin, som kræver en vis tilvænning, ligesom Barolo, Brunello og andre store rødvine, og Aurelia og Ercole har derfor, klogt nok, valgt også at tilbyde en lidt yngre og nemmere tilgængelig udgave, der kan fungere som introduktion til sorten Aglianico. Den er helt klassisk i snittet, med en dejlig duft af mørke kirsebær, bark, læder og grillede tørre krydderurter. Smagen har flot frugt, der balanceres smukt af rankhed i form af sprød syre og fast, men ikkke overdreven garvesyre. En smuk og ret tilgængelig repræsentant for sorten.

Aglianico er en af verdens helt store druesorter til fremstilling af stor rødvin, fuldt på linie med sorter som Nebbiolo og Sangiovese. Som disse to sorter har den en tendens til ikke at have en meget dyb farve, og til at have en hel del syre og garvesyre. Den kan derfor godt fremstå lidt bidsk, hvilket så, når den er vellykket, balanceres af stor frugt, stor kompleksitet og en rank, ædel fremtræden. Aglianico kan, som en række andre store druesorter til rødvin, lave vine, der forbedres og holder sig frisk over selv særdeles lang tid. Lige netop denne Irpinia Aglianico er så fremstillet som introduktion til sorten, og er derfor mildere og mere rund i udtrykket, og knapt så langlivet. Dens ranke, saftige natur gør den særdeles anvendelig til mad som vil nyde godt af det aromatiske samspil og modspillet fra syren og garvesyren. Derfor perfekt til relativt mørkt kød, gerne stegt eller grillet, og også gerne simret i en mørk gryderet. Hvis der hører lidt svampe til bliver harmonien endnu større. Vinen til dig, der ikke tror på, at Syden producerer “kølige”, saftige rødvine.

I regionen Campania, for foden af Appenninerne, ligger landskabet Irpinia. Det er et smukt, grønt, bakket og bjergrigt landskab med enorm variation i højde og jordbund. Hovedbyen Avellino har engang været kendt for et fremragende fodboldhold, der fra en ydmyg begyndelse og med få midler kæmpede sig op til Serie A-status, og det siger egentligt ret meget om lokalbefolkningens karakter. Det kontinentale klima giver hede somre og arktisk kolde vintre, og de lokale har derfor udviklet en særlig hårdførhed og stædighed. Det ikke just turist-overrendte område er en skattekiste af oprindelige fødevarer og vine. Vinene fra området har været berømte og anerkendte siden romertiden, og afspejler i høj grad områdets barske karakter. På sorterne Greco, Fiano og Aglianico fremstilles seriøse, aristokratiske og langlivede vine i verdensklasse, med biroller til en række andre sorter. Med sin enormt afvekslende jordbund, sine fremragende druesorter og den lange tradition for fremstilling af kvalitetsvin er Irpinia et verdensklasse-vinområde, som blot venter på at blive opdaget af den brede vindrikkerbefolkning.

Parret Aurelia Fabrizio og Ercole Zarrella ejer den lille ejendom Rocca del Principe, som ligger i Lapio, hvor zonerne til Taurasi DOCG og Fiano di Avellino DOCG overlappper. I dette smørhul dyrker Aurelia og Ercole først og fremmest én sammenhængende mark, hvor de på den sydvendte del dyrker Aglianico i 400-500 meters højde, mens de på den nord- og nordøstvendte del dyrker Fiano i 500-600 meters højde. En ny mark i Lapio, ikke langt fra den eksisterende, er for nyligt købt til. Jordbunden i Rocca del Principes marker er af vulkansk herkomst (fra et af Vesuvs mange udbrud), med underliggende lerjord, der holder godt på vandet og giver friskhed. Markerne dyrkes økologisk, dog uden certificering. Den store højde og den friske jordbund giver vine, røde som hvide, der først og fremmest er domineret af mineralitet og en nærmest glitrende friskhed. Stedet kan virkeligt sætte sig igennem her, og Aurelia og Ercole bestræber sig da i videst muligt omfang, gennem skønsom dyrkning og de simplest mulige metoder i kælderen, også på at lade stedets karakter skinne i vinene. Rocca del Principes vine opnår altid høje karakterer og høje placeringer hos vinkritikere og vinguides. Der er en beundringsværdig konstans over tid her.

Specifikationer

Vægt 1 kg

Høst: Manuel, i små kasser
Gæring: Med skaller på temperaturstyret rustfri ståltank i 12-14 dage
Lagring: 12 måneder på brugte barriques
Sulfitter tilsat: En lille smule under fremstilling og lige inden flaskning
Lukkemetode: Korkprop

Based on 0 reviews

0.0 overall
0
0
0
0
0

Be the first to review “Irpinia Aglianico DOC 2015 Rocca del Principe rødvin”

There are no reviews yet.